Dette kan fx ske ved, at medarbejderen erhverver aktier eller ved, at medarbejderen opnår en ret til at købe eller nytegne aktier på et senere tidspunkt i form af optioner (køberetter) eller warrants (tegningsretter).
1. Generelle aktielønsordninger
De tidligere generelle ordninger, hvor en arbejdsgiver kunne give aktier på særlig skattemæssigt fordelagtige vilkår til alle medarbejdere, eksisterer ikke længere.
2. Individuelle aktielønsordninger
På dette område findes to typer af ordninger. Dels ordninger vedrørende optioner og warrants, hvor der sker beskatning ved udnyttelsen. Dels en nyere ordning, der omfatter såvel købe-og tegningsretter som medarbejderes køb af aktier til favørkurs, og hvor der først sker beskatning, når aktierne sælges.
2.1. Ordninger med beskatning på udnyttelsestidspunktet (ligningslovens §28)
Der er tale om ordninger, hvor medarbejderen via en option eller warrant får ret til på et fremtidigt tidspunkt at købe eksisterende aktier eller tegne nye aktier til en på forhånd fastsat udnyttelseskurs. Nedennævnte regler kan også anvendes af personer, der yder en personlig arbejdsindsats for selskabet, men ikke er ansat heri, fx bestyrelsesmedlemmer eller eksterne konsulenter.
Hent og læs hele publikationen ved at udfylde formularen nedenfor