Det er dyrt at starte egen virksomhed. Alle, der drømmer om at få sin egen virksomhed, prøver derfor efter bedste evne at spare op. En god startkapital øger nemlig chancerne for succes.
I skattereglerne er der god hjælp at hente for dem, der sparer op til at starte virksomhed. Der gives nemlig skattefradrag for den type opsparing. Der findes endda hele to ordninger. Den gamle etableringskontoordning og den nyere iværksætterordning, som i virkeligheden bare er en overbygning på den førstnævnte.
Ingen af reglerne kan anvendes til skattetænkning. Det kan ikke betale sig at spare op til etablering af selvstændig virksomhed, hvis man ikke reelt ønsker at gøre dette. Det betyder ikke, at man er tvunget til at etablere sig, hvis man først har sparet op. Man opnår bare ikke nogen skattebesparelse på denne måde.
Nedenfor gennemgår vi de to ordninger i hovedtræk, herunder de væsentligste af de mange fælles regler, der gælder for disse.
Etableringskontoordningen
Denne ordning er rettet mod de opsparere, der ikke betaler topskat. Indskud på etableringskonti er nemlig fradragsberettiget som et ligningsmæssigt fradrag og har derfor kun en fradragsværdi på ca. 26 %. Til gengæld kan der, når pengene hæves, stadig opnås skattefradrag for en del af de udgifter eller investeringer, som pengene anvendes til dækning af.
Anvendes midlerne således til betaling af husleje, kan der normalt fradrages op til 45 % af udgiften. Størrelsen af fradraget afhænger af, hvornår opsparingen er sket. Anvendes midlerne til køb af driftsmidler eller inventar, kan 32/42/50 % af anskaffelsessummen afskrives skattemæssigt.
Hvis planer om etablering af selvstændig virksomhed opgives, sker der efterbeskatning af de opsparede midler, som i denne forbindelse forhøjes med 3 % for hvert år der er gået siden opsparingsåret.
Download hele publikationen ved at udfylde og indsende formularen nedenfor.