Kapital - En BDO Podcast

 

Velkommen til BDO’s nye podcast, Kapital – ikke kun i form af tal og regnskaber, men også som ideer, holdninger og fremtidige forandringer.

I revisionsbranchen er økonomisk kapital en del af vores DNA, men i denne podcast dykker vi ned i de kulturelle, sociale og teknologiske kapitaler, der former vores samfund.

I denne podcast udforsker vi de kapitaler, der er med til at definere vores samfund. Gør dig klar til at opleve kapital på en måde, du ikke har set før i revisionsbranchen.
 

”Der er ikke noget menneske, der ikke har tid til at træne”

Januar er jo tiden, hvor mange af os sætter nye mål og drømmer om at skabe sundere vaner. Måske du drømmer om at gå flere ture, løbe to gange om ugen eller komme oftere i fitness. Men for mange af os ender de gode ambitioner tit i glemmebogen – måske allerede inden februar går i gang. For hvordan får man egentlig indfriet ambitionerne og skabt de gode vaner omkring at dyrke motion i en travl hverdag? Det sætter vi fokus på i dette afsnit af Kapital, hvor Nanna Ryttersgaard får besøg af direktør i erhvervsnetværket Veleta Business Club, Michael Reihs, og Partner og statsautoriseret revisor i BDO, Frank Barrit.

Lyt til afsnittet

Klæder skaber (erhvervs)folk

Klæder skaber folk, men hvorfor egentlig? I dette afsnit af Kapital dykker vi ned i alle fordommene, om folks tøjvalg og deres arbejde. Nanna Ryttersgaard får besøg af arbejdslivspolitisk chefkonsulent hos Lederne, Signe Bilde Jørgensen, når vi tager en tur gennem klædeskabets labyrint og kaster lys over, hvorfor vi ubevidst dømmer en bog på dens omslag – eller snarere, en profession efter dens valg af slips.

Lyt til afsnittet

Lyt til første afsnit allerede nu

Jamal Janjooa og Jaffer Janjooa er sammen med deres søskende vokset op på en villavej i Brøndby. Selvom de to brødre kommer fra den samme baggrund, er de endt to vidt forskellige steder. Jaffer skal f**** aldrig sidde bag et skrivebord, mens Jamal har et ”såkaldt” skrivebordsarbejde. Hvordan er de to brødre endt på hver sin hylde? Og hvilke fordomme har de egentlig om hinandens job? Dét og meget mere kan du blive klogere på i første afsnit af Kapital.

Lyt til afsnittet