Virksomhed fik skatteregning for brug af udenlandsk arbejdskraft
Virksomhed fik skatteregning for brug af udenlandsk arbejdskraft
En nylig afgørelse fra Landsskatteretten viser, at der ikke er noget nyt under solen. Danske virksomheder, der bruger udenlandske underleverandører til levering af arbejdskraft, løber fortsat en betydelig risiko for at få en skatteregning på halsen.
Skattestyrelsen gennemførte i 2024 hele otte landsdækkende aktioner mod social dumping. Aktioner, der havde til formål at undersøge, hvorvidt der blev afregnet korrekt skat og moms for udlændinge, der arbejder her i landet. Det er vores forventning, at Skattestyrelsen i 2025 vil gennemføre mindst et tilsvarende antal aktioner.
Ved den seneste aktion, der blev gennemført i starten af december måned, aflagde Skattestyrelsen uanmeldt besøg hos 52 virksomheder og talte i denne forbindelse med 161 personer, herunder 110 udlændinge. Hos 33 af virksomhederne – knap 2/3 – blev der fundet indikationer på social dumping. Enten i form af problemer med lønregnskabet – indeholdelse af AM-bidrag og A-skat – eller i form af manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat. Det fremgår af denne pressemeddelelse, om den del af december-aktionen, som var rettet mod virksomheder i Nordsjælland.
Problemet med arbejdsudlejeskat rammer ofte de virksomheder, der outsourcer en bestemt aktivitet til en udenlandsk underleverandør, men hvor dennes opgave i det væsentlige består i at levere arbejdskraft i form af medarbejdere, der rejser til Danmark og udfører arbejde for den danske virksomhed. Hvis denne outsourcing ikke indebærer, at aktiviteten reelt er udskilt af den danske virksomhed, anses der i skattemæssig forstand at være tale om leje af arbejdskraft med den konsekvens, at den danske virksomhed skal indeholde arbejdsudlejeskat med 35,6 % af vederlaget til den udenlandske underleverandør. Se nærmere herom i denne artikel.
Er der udbetalt vederlag til en udenlandsk underleverandør uden indeholdelse af arbejdsudlejeskat, hæfter den danske virksomhed herfor. Det betyder, at Skattestyrelsen kan kræve beløbet indbetalt af denne. Den danske virksomhed kan herefter kræve beløbet refunderet af den udenlandske underleverandør eller af dennes ansatte, men ofte er det svært at inddrive sådanne regreskrav. Forsøget bør dog gøres, da den danske virksomhed ellers kan siges at have betalt de udenlandske medarbejders private skat, hvilket kan føre til yderligere skattekrav. Ofte ender regningen dog som et tab i den danske virksomhed. Et tab, som ikke kan fratrækkes i skatteregnskabet.
På skat.dk er for nylig offentliggjort en afgørelse fra Landsskatteretten, som fint illustrerer praksis i forhold til arbejdsudlejeskat.
Sagen handlede om et selskab, der drev virksomhed med fremstilling af køle- og ventilationsanlæg til supermarkeder og industrivirksomheder.
Selskabet havde indgået aftale med et polsk selskab om outsourcing af en del af arbejdet med dets produktion af kølesystemer. Aftalen indebar, at det polske selskab sendte elektrikere til Danmark, hvor de parallelt med det danske selskabs egne ansatte udførte arbejde med opbygning og samling af køleanlæg. Den ene af de udstationerede polakker havde status som teamleder og havde dermed ansvar for på polsk at videreformidle vejledninger omkring arbejdet til sine kolleger.
Skattestyrelsen havde gjort gældende, at der var tale om leje af arbejdskraft, og havde derfor rejst krav om indbetaling af arbejdsudlejeskat med et samlet beløb på over 2,3 mio. kr. for en periode på 3 år. Denne afgørelse blev tiltrådt af Landsskatteretten. Det skete blandt andet med henvisning til, at de polske medarbejdere udførte samme type arbejdsopgaver som nogle af selskabets egne ansatte og i samme lokaler som disse.
Landsskatteretten fastslog samtidig, at idet arbejdet var udført som led i arbejdsudleje, kunne den polske underleverandør ikke anses for at have fast driftssted i Danmark med den konsekvens, at det danske selskab var fritaget for at indeholde arbejdsudlejeskat.
Ved den seneste aktion, der blev gennemført i starten af december måned, aflagde Skattestyrelsen uanmeldt besøg hos 52 virksomheder og talte i denne forbindelse med 161 personer, herunder 110 udlændinge. Hos 33 af virksomhederne – knap 2/3 – blev der fundet indikationer på social dumping. Enten i form af problemer med lønregnskabet – indeholdelse af AM-bidrag og A-skat – eller i form af manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat. Det fremgår af denne pressemeddelelse, om den del af december-aktionen, som var rettet mod virksomheder i Nordsjælland.
Problemet med arbejdsudlejeskat rammer ofte de virksomheder, der outsourcer en bestemt aktivitet til en udenlandsk underleverandør, men hvor dennes opgave i det væsentlige består i at levere arbejdskraft i form af medarbejdere, der rejser til Danmark og udfører arbejde for den danske virksomhed. Hvis denne outsourcing ikke indebærer, at aktiviteten reelt er udskilt af den danske virksomhed, anses der i skattemæssig forstand at være tale om leje af arbejdskraft med den konsekvens, at den danske virksomhed skal indeholde arbejdsudlejeskat med 35,6 % af vederlaget til den udenlandske underleverandør. Se nærmere herom i denne artikel.
Er der udbetalt vederlag til en udenlandsk underleverandør uden indeholdelse af arbejdsudlejeskat, hæfter den danske virksomhed herfor. Det betyder, at Skattestyrelsen kan kræve beløbet indbetalt af denne. Den danske virksomhed kan herefter kræve beløbet refunderet af den udenlandske underleverandør eller af dennes ansatte, men ofte er det svært at inddrive sådanne regreskrav. Forsøget bør dog gøres, da den danske virksomhed ellers kan siges at have betalt de udenlandske medarbejders private skat, hvilket kan føre til yderligere skattekrav. Ofte ender regningen dog som et tab i den danske virksomhed. Et tab, som ikke kan fratrækkes i skatteregnskabet.
På skat.dk er for nylig offentliggjort en afgørelse fra Landsskatteretten, som fint illustrerer praksis i forhold til arbejdsudlejeskat.
De polske elektrikere
Sagen handlede om et selskab, der drev virksomhed med fremstilling af køle- og ventilationsanlæg til supermarkeder og industrivirksomheder. Selskabet havde indgået aftale med et polsk selskab om outsourcing af en del af arbejdet med dets produktion af kølesystemer. Aftalen indebar, at det polske selskab sendte elektrikere til Danmark, hvor de parallelt med det danske selskabs egne ansatte udførte arbejde med opbygning og samling af køleanlæg. Den ene af de udstationerede polakker havde status som teamleder og havde dermed ansvar for på polsk at videreformidle vejledninger omkring arbejdet til sine kolleger.
Skattestyrelsen havde gjort gældende, at der var tale om leje af arbejdskraft, og havde derfor rejst krav om indbetaling af arbejdsudlejeskat med et samlet beløb på over 2,3 mio. kr. for en periode på 3 år. Denne afgørelse blev tiltrådt af Landsskatteretten. Det skete blandt andet med henvisning til, at de polske medarbejdere udførte samme type arbejdsopgaver som nogle af selskabets egne ansatte og i samme lokaler som disse.
Landsskatteretten fastslog samtidig, at idet arbejdet var udført som led i arbejdsudleje, kunne den polske underleverandør ikke anses for at have fast driftssted i Danmark med den konsekvens, at det danske selskab var fritaget for at indeholde arbejdsudlejeskat.