Mellembalancer ved udlodning af ekstraordinært udbytte
Mellembalancer ved udlodning af ekstraordinært udbytte
Ved udlodning af ekstraordinært udbytte mere end seks måneder efter balancedagen er det for både aktie- og anpartsselskaber et krav, at der udarbejdes en mellembalance. Den skal dokumentere, at udlodningen er forsvarlig.
Godt nok vedtages de fleste udlodninger af udbytte på et selskabs ordinære generalforsamling, men faktisk forekommer udlodning af ekstraordinært udbytte efterhånden ikke så sjældent. Tilbage i december 2024 udbetalte Danske Bank fx hele 5,5 mia. kr. i ekstraordinært udbytte. Også rederiet Norden udbetalte ekstraordinært udbytte i 2024.
Selskabsreglerne er indrettet sådan, at et selskab i princippet kan vælge at udlodde ekstraordinært udbytte lige så mange gange indenfor et år, som det har lyst til, dog med undtagelse af selskabets første regnskabsår. Der gælder blot et overordnet krav om, at udlodningen skal være forsvarlig i forhold til selskabets kapitalbehov og risici, som i øvrigt ikke må overstige de frie reserver.
Hvis kravet om forsvarlighed er opfyldt, kan der som ekstraordinært udbytte udloddes et beløb op til de frie midler ifølge balancen i det seneste årsregnskab med tillæg af overskud, der er optjent efterfølgende samt af reserver, der er frigjort i denne periode. Reserver, der er blevet frigjort, kan nogle gange have sammenhæng med salg af fx en ejendom eller en kapitalinteresse. Den ekstraordinære udbytteudlodning i Danske Bank lige før jul sidste år beroede således på, at banken havde fået frigjort kapital ved salg af dens private banking-afdeling i Norge.
Kravet om forsvarlighed er det helt centrale ved beslutninger om udlodning af ekstraordinært udbytte. Grundlaget for denne vurdering afhænger af, hvornår udbyttet skal udloddes.
Udlodninger senere end seks måneder
Hvis beslutningen om udlodning af et ekstraordinært udbytte træffes senere end seks måneder efter balancedagen i det seneste årsregnskab, skal der udarbejdes en mellembalance. Det gælder for både aktie- og anpartsselskaber. Et selskab med regnskabsår 1. juli 2023 til 30. juni 2024 kan altså ikke udlodde ekstraordinært udbytte i første halvår af 2025 uden at udarbejde en mellembalance.
Udlodninger inden seks måneder
Træffes beslutningen om den ekstraordinære udlodning inden 6-måneders-dagen, er der forskel på anpartsselskaber og aktieselskaber. I anpartsselskaber kan ledelsen beslutte udlodningen uden en balance, så længe udlodningen anses for at være forsvarlig.
I aktieselskaber skal der altid foreligge en balance, men bestyrelsen vurderer selv, om det er forsvarligt at bruge balancen i det seneste årsregnskab, eller om der skal udarbejdes en mellembalance med en senere opgørelsesdag. Skal der udloddes frie reserver, der er optjent efter balancedagen i det seneste årsregnskab, vil det normalt være nødvendigt med en mellembalance.
I de tilfælde, hvor der udarbejdes en mellembalance, må denne ikke have en skæringsdato, der ligger mere end seks måneder forud for den dato, hvor der træffes beslutning om udbytteudlodningen.
Kravene til mellembalancen følger de krav, som det konkrete selskab er underlagt efter årsregnskabsloven i forhold til opgørelsesmetoder. Mellembalancen skal derfor indeholde:
Selskabsreglerne er indrettet sådan, at et selskab i princippet kan vælge at udlodde ekstraordinært udbytte lige så mange gange indenfor et år, som det har lyst til, dog med undtagelse af selskabets første regnskabsår. Der gælder blot et overordnet krav om, at udlodningen skal være forsvarlig i forhold til selskabets kapitalbehov og risici, som i øvrigt ikke må overstige de frie reserver.
Hvis kravet om forsvarlighed er opfyldt, kan der som ekstraordinært udbytte udloddes et beløb op til de frie midler ifølge balancen i det seneste årsregnskab med tillæg af overskud, der er optjent efterfølgende samt af reserver, der er frigjort i denne periode. Reserver, der er blevet frigjort, kan nogle gange have sammenhæng med salg af fx en ejendom eller en kapitalinteresse. Den ekstraordinære udbytteudlodning i Danske Bank lige før jul sidste år beroede således på, at banken havde fået frigjort kapital ved salg af dens private banking-afdeling i Norge.
Krav om mellembalance
Kravet om forsvarlighed er det helt centrale ved beslutninger om udlodning af ekstraordinært udbytte. Grundlaget for denne vurdering afhænger af, hvornår udbyttet skal udloddes.Udlodninger senere end seks måneder
Hvis beslutningen om udlodning af et ekstraordinært udbytte træffes senere end seks måneder efter balancedagen i det seneste årsregnskab, skal der udarbejdes en mellembalance. Det gælder for både aktie- og anpartsselskaber. Et selskab med regnskabsår 1. juli 2023 til 30. juni 2024 kan altså ikke udlodde ekstraordinært udbytte i første halvår af 2025 uden at udarbejde en mellembalance.
Udlodninger inden seks måneder
Træffes beslutningen om den ekstraordinære udlodning inden 6-måneders-dagen, er der forskel på anpartsselskaber og aktieselskaber. I anpartsselskaber kan ledelsen beslutte udlodningen uden en balance, så længe udlodningen anses for at være forsvarlig.
I aktieselskaber skal der altid foreligge en balance, men bestyrelsen vurderer selv, om det er forsvarligt at bruge balancen i det seneste årsregnskab, eller om der skal udarbejdes en mellembalance med en senere opgørelsesdag. Skal der udloddes frie reserver, der er optjent efter balancedagen i det seneste årsregnskab, vil det normalt være nødvendigt med en mellembalance.
Indholdet af en mellembalance
I de tilfælde, hvor der udarbejdes en mellembalance, må denne ikke have en skæringsdato, der ligger mere end seks måneder forud for den dato, hvor der træffes beslutning om udbytteudlodningen.Kravene til mellembalancen følger de krav, som det konkrete selskab er underlagt efter årsregnskabsloven i forhold til opgørelsesmetoder. Mellembalancen skal derfor indeholde:
- En balance.
- En beskrivelse af anvendt regnskabspraksis eller henvisning til seneste årsrapport.
- En ledelsespåtegning.
- Noter, der er nødvendige for at kunne vurdere forsvarligheden ved udbytteudlodningen.
- En eventuel revisorerklæring. Der er alene krav om en reviewerklæring fra en godkendt revisor, hvis selskabet er underlagt revisionspligt.