Endelig løses problemerne med fantomskatten
Endelig løses problemerne med fantomskatten
Udfordringerne med den såkaldte fantomskat af milepælsbetalinger bliver mindre fra nytår, når der indføres en ny henstandsordning. Også problemerne med earn-outs ved salg af datterselskabsaktier mv. løses. Det sker endda med øjeblikkelig virkning.
Ved salg af visse aktiver, fx opfindelser, er det almindeligt, at salgsprisen sammensættes som en kombination af en udbetaling – et up front fee – og en løbende ydelse – såkaldte milestone payments – hvor sidstnævnte kun skal betales, hvis køberen fx opnår en række salgsmål. En for begge parter rimelig metode, når indtjeningspotentialet er svært at estimere.
Efter de gældende skatteregler er parterne i sådanne tilfælde forpligtet til i fællesskab at fastsætte en kapitalværdi af de fremtidige løbende ydelser. Denne værdi, der almindeligvis må fastsættes efter et skøn, skal nemlig bruges efterfølgende, idet sælgerens skattemæssige salgssum – såvel som køberens skattemæssige anskaffelsessum – for det overdragne aktiv udgøres af summen af udbetalingen og kapitalværdien af de efterfølgende løbende ydelser.
Reglerne medfører altså, at sælgeren i afståelsesåret beskattes af penge, som endnu ikke er tjent – nemlig af kapitalværdien af de fremtidige løbende ydelser – og som måske aldrig bliver tjent. Skatten af denne fiktive indkomst omtales af den grund, som en fantomskat, der jævnligt giver likviditetsmæssige udfordringer for de virksomheder, som skal betale den.
Der findes godt nok også efter de eksisterende regler en mulighed for en rentefri henstand med skattebetalingen, men den gælder kun ved salg af goodwill og andre immaterielle aktier. Hertil kommer, at enhver modtaget milepælsbetaling skal anvendes fuldt ud (100 %) til nedbringelse af skattegælden, og er henstandsbeløbet ikke betalt senest syv år efter indgåelsen af aftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette indkomstår.
Problemet med beskatningen af kapitalværdien af løbende ydelser gælder ikke ved salg af datterselskabsaktier mv., som kan afstås skattefrit. Alligevel kan det ved salg af sådanne på earn-out-vilkår give skattemæssige udfordringer, fordi der efter de gældende regler indtræder skattepligt ved modtagelsen af sådanne betalinger, når summen af disse overstiger kapitalværdien, uagtet at de modtages som betaling for et aktiv, der kan afhændes skattefrit.
Udfordringerne med fantomskatten har været velkendte i mange år, og siden 2020 har der på Christiansborg gentagne gange været drøftet løsningsmuligheder. Først med iværksætteraftalen fra juni sidste år lykkedes det imidlertid at finde flertal for en løsning af problemet. Det skete i form af en aftale om en ny og forbedret henstandsordning, som nu er udmøntet i et lovforslag fra skatteministeren, som skal have virkning for overdragelser i 2026 og derefter.
Den nye henstandsordning adskiller sig fra den gamle ordning på to punkter. For det første kommer den til at gælde ved afståelse af alle typer af skattepligtige aktiver. For det andet vil afdragsperioden i den nye ordning blive markant længere. Henstandsbeløbet vil fortsat være rentefrit.
Når det gælder afdrag, vil sælgeren ved modtagelsen af en milepælsbetaling alene skulle anvende en forholdsmæssig andel af denne til nedbringelse af henstandsbeløbet. Den forholdsmæssige andel udgøres af forholdet mellem den modtagne ydelse og den kapitaliserede værdi af samtlige løbende ydelser. Udgør den kapitaliserede værdi et beløb på fx 50 mio. kr., vil der ved modtagelse af en milepælsbetaling på 5 mio. kr. alene skulle anvendes 1,1 mio. kr. heraf til afdrag på henstandsbeløbet, hvis hovedstolen for dette udgjorde et beløb på 11 mio. kr.
Også problemet med earn-outs ved salg af skattefrie datterselskabsaktier mv. løses. Det sker ved helt at skattefritage løbende ydelser, der modtages som betaling for skattefrie aktiver. Til gengæld gives der heller ikke skattefradrag for nogen andel af løbende ydelser, der betales ved køb af sådanne aktiver. Disse regler har virkning for overdragelser den 19. marts 2025 og derefter.
Efter de gældende skatteregler er parterne i sådanne tilfælde forpligtet til i fællesskab at fastsætte en kapitalværdi af de fremtidige løbende ydelser. Denne værdi, der almindeligvis må fastsættes efter et skøn, skal nemlig bruges efterfølgende, idet sælgerens skattemæssige salgssum – såvel som køberens skattemæssige anskaffelsessum – for det overdragne aktiv udgøres af summen af udbetalingen og kapitalværdien af de efterfølgende løbende ydelser.
Reglerne medfører altså, at sælgeren i afståelsesåret beskattes af penge, som endnu ikke er tjent – nemlig af kapitalværdien af de fremtidige løbende ydelser – og som måske aldrig bliver tjent. Skatten af denne fiktive indkomst omtales af den grund, som en fantomskat, der jævnligt giver likviditetsmæssige udfordringer for de virksomheder, som skal betale den.
Der findes godt nok også efter de eksisterende regler en mulighed for en rentefri henstand med skattebetalingen, men den gælder kun ved salg af goodwill og andre immaterielle aktier. Hertil kommer, at enhver modtaget milepælsbetaling skal anvendes fuldt ud (100 %) til nedbringelse af skattegælden, og er henstandsbeløbet ikke betalt senest syv år efter indgåelsen af aftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette indkomstår.
Problemet med beskatningen af kapitalværdien af løbende ydelser gælder ikke ved salg af datterselskabsaktier mv., som kan afstås skattefrit. Alligevel kan det ved salg af sådanne på earn-out-vilkår give skattemæssige udfordringer, fordi der efter de gældende regler indtræder skattepligt ved modtagelsen af sådanne betalinger, når summen af disse overstiger kapitalværdien, uagtet at de modtages som betaling for et aktiv, der kan afhændes skattefrit.
Nye regler
Udfordringerne med fantomskatten har været velkendte i mange år, og siden 2020 har der på Christiansborg gentagne gange været drøftet løsningsmuligheder. Først med iværksætteraftalen fra juni sidste år lykkedes det imidlertid at finde flertal for en løsning af problemet. Det skete i form af en aftale om en ny og forbedret henstandsordning, som nu er udmøntet i et lovforslag fra skatteministeren, som skal have virkning for overdragelser i 2026 og derefter.Den nye henstandsordning adskiller sig fra den gamle ordning på to punkter. For det første kommer den til at gælde ved afståelse af alle typer af skattepligtige aktiver. For det andet vil afdragsperioden i den nye ordning blive markant længere. Henstandsbeløbet vil fortsat være rentefrit.
Når det gælder afdrag, vil sælgeren ved modtagelsen af en milepælsbetaling alene skulle anvende en forholdsmæssig andel af denne til nedbringelse af henstandsbeløbet. Den forholdsmæssige andel udgøres af forholdet mellem den modtagne ydelse og den kapitaliserede værdi af samtlige løbende ydelser. Udgør den kapitaliserede værdi et beløb på fx 50 mio. kr., vil der ved modtagelse af en milepælsbetaling på 5 mio. kr. alene skulle anvendes 1,1 mio. kr. heraf til afdrag på henstandsbeløbet, hvis hovedstolen for dette udgjorde et beløb på 11 mio. kr.
Også problemet med earn-outs ved salg af skattefrie datterselskabsaktier mv. løses. Det sker ved helt at skattefritage løbende ydelser, der modtages som betaling for skattefrie aktiver. Til gengæld gives der heller ikke skattefradrag for nogen andel af løbende ydelser, der betales ved køb af sådanne aktiver. Disse regler har virkning for overdragelser den 19. marts 2025 og derefter.