Tre skatteråd til dem, der investerer i kryptoaktiver

Skattelovrådets forslag til nye regler for beskatning af investeringer i kryptoaktiver er på ingen måde et incitament til overhovedet at give sig i kast med den slags. Nogle vil nok tænke, at det er hele baggrunden for forslaget.

Mere end ti år efter, at danskerne for alvor begyndte at investere i Bitcoins og andre kryptovalutaer, er der nu udsigt til, at der kommer specifikke skatteregler for den slags. Indtil nu har vi klaret os med reglerne i den gamle statsskattelov. Det har betydet en asymmetrisk beskatning, hvor gevinster er blevet beskattet som personlig indkomst med en marginalskat på op mod 53 %, mens tab kun har kunnet fradrages som et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på omkring det halve. Et forhold, der har betydet, at særligt uheldige investorer har fået en skatteregning, selvom resultatet af deres investering samlet set har været negativt. Læs om en sådan i denne artikel.

Det er forventningen, at de nye skatteregler først skal træde i kraft fra 1. januar 2026. Det har Skattelovrådet nemlig foreslået i den rapport, som rådet for nylig med mere end ét års forsinkelse afleverede til Skatteministeren med forslag til, hvordan de nye beskatningsregler skal indrettes, og som i korte træk kan beskrives sådan: 

  • Gevinst ved investering i såkaldt non-backed kryptoaktiver, som fx Bitcoins og andre kryptova-lutaer, skal hos private investorer beskattes som kapitalindkomst med en marginalskat på op til omkring 43 % inklusive kirkeskat. Det vil sige på samme måde som gevinster på finansielle kontrakter, hvor det underliggende aktiv er en kryptovaluta, allerede bliver det.
  • Tab skal hos private også behandles som kapitalindkomst, men et nettotab kan kun fratrækkes i det omfang, der tidligere har været gevinster. Er det ikke tilfældet, skal tabet alene kunne fremføres til modregning i senere gevinster på kryptoaktiver.
  • Gevinst og tab skal ifølge Skattelovrådets forslag opgøres efter lagerprincippet. Det betyder, at der skal ske beskatning, hvis der er investeret i en kryptovaluta, som ved årets udgang har en højere værdi end ved købet – også selv om valutaen ikke er solgt. Sagt med andre ord, så bliver det værdisvingninger og ikke salg, der afgør beskatningens omfang og karakter.
  • Der lægges ikke op til nogen overgangsordning. Også kryptoaktiver købt længe før de nye regler træder i kraft vil skulle behandles efter disse. En investor, der fx i 2016 har købt en enkelt bitcoin vil derfor i givet fald i 2026 skulle beskattes af den fulde værdistigning fra anskaffelsen og frem til udgangen af dette år, hvis den stadig er i behold til den tid.

Hvad skal kryptoinvestorer gøre? Det antages, at omkring 300.000 danskere aktuelt ejer kryptoaktiver. Mange af disse er formentlig i tvivl om, hvorledes de skal forholde sig i forhold til udsigten til nye skatteregler. Her følger vores bedste råd:
 
  • Har du en beholdning af non-backed kryptoaktiver, der er steget i værdi siden købet, skal du som udgangspunkt beholde disse til de nye regler er trådt i kraft, fordi det kan sikre dig en skatterabat i forhold til et salg efter de gældende regler.
  • Har du en beholdning, der er faldet i værdi, skal du overveje at sælge disse inden de nye regler træder i kraft. I alle tilfælde, hvis du ikke har tænkt dig at foretage nye investeringer af denne art. Et ligningsmæssigt fradrag af tabet er i så fald bedre end et tab, der godt nok har skatteværdi som kapitalindkomst, men som kun kan modregnes i senere gevinster.
  • Brug tiden frem til de nye regler på at skaffe dokumentation for købet af dine nuværende besiddelser af krypotoaktiver. Skattestyrelsen godkender kun fradrag for en anskaffelsessum ved avanceopgørelsen, hvis denne kan dokumenteres.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.