To nye domme om firmabilbeskatning
To nye domme om firmabilbeskatning
I den ene sag blev en direktør for en periode på fire år beskattet af værdi af fri bil med et samlet beløb på 845.000 kr. I den anden sag blev en splitleasingaftale underkendt, hvilket kostede en ekstraskat på nok over 2 mio. kr.
Når en firmabil på hvide plader tages med hjem, gælder der en forhåndsformodning om, at den er til rådighed for privat kørsel, og at brugeren derfor skal beskattes af værdi af fri bil. Samtidig vendes bevisbyrden på hovedet, sådan at det er brugeren af bilen, der skal godtgøre, at der ikke er kørt privat i bilen. En bevisbyrde, som næsten aldrig kan løftes, hvis der ikke er ført kørselsregnskab for bilen, hvilket der ikke altid er.
Er der tilmed tale om en dyrere bil, kan det blive endog meget store efterskatter, der pludselig skal betales, hvis skattemyndighederne kræver firmabilbeskatning. For hovedaktionærer kan der blive tale om op til seks års beskatning på én gang, fordi skattemyndighederne har en forlænget ligningsfrist for forhold mellem dem og deres selskab. I sådanne tilfælde kan myndighederne p.t. regulere helt tilbage til og med indkomståret 2018 også selvom, der ikke er tale om bødegivende forhold. Begge de nyligt afgjorte sager handlede om beskatning for fire år. Alligevel blev det til store efterskatter.
Selskabet drev imidlertid virksomhed fra samme adresse, som hovedanpartshaveren boede på. De leasede firmabiler stod derfor altid parkeret foran hans bopæl. Skattemyndighederne krævede på den baggrund beskatning af værdi af fri bil med et samlet beløb på 845.045 kr. for årene 2015-2018, da det ikke var godtgjort, at der ikke var kørt privat i bilerne. For nogle af årene omfattede beskatningen mere end én bil.
Skattemyndighedernes afgørelse blev først tiltrådt af Landsskatteretten, dernæst af byretten og nu senest af Vestre Landsret, som fastslog, at det ikke var godtgjort, at bilerne ikke havde været til rådighed for privat kørsel. Du kan læse dommen her.
Dette var netop tilfældet i den anden nyligt afgjorte sag, hvor en hovedanpartshaver for årene 2016-2019 blev beskattet af værdi af fri bil med et samlet beløb på 3.532.729 kr., hvilket formentlig har udløst en restskat på noget over 2 mio. kr. plus sagsomkostninger.
Er der tilmed tale om en dyrere bil, kan det blive endog meget store efterskatter, der pludselig skal betales, hvis skattemyndighederne kræver firmabilbeskatning. For hovedaktionærer kan der blive tale om op til seks års beskatning på én gang, fordi skattemyndighederne har en forlænget ligningsfrist for forhold mellem dem og deres selskab. I sådanne tilfælde kan myndighederne p.t. regulere helt tilbage til og med indkomståret 2018 også selvom, der ikke er tale om bødegivende forhold. Begge de nyligt afgjorte sager handlede om beskatning for fire år. Alligevel blev det til store efterskatter.
Sagen om hestehandleren
Den ene sag handlede om en hovedanpartshaver, hvis selskab drev virksomhed med handel med springheste. Udelukkende heste til brug for konkurrencer og derfor i den dyre ende. Manden havde et arbejdsmæssigt kørselsbehov på omkring 200.000 km om året og kørte i biler på hvide plader, som selskabet havde leaset. Han havde ikke ført kørebog for bilerne, men underskrevet en fraskrivelseserklæring om ikke at anvende disse til privat kørsel. Han havde fået opfattelsen af, at dette var tilstrækkeligt.Selskabet drev imidlertid virksomhed fra samme adresse, som hovedanpartshaveren boede på. De leasede firmabiler stod derfor altid parkeret foran hans bopæl. Skattemyndighederne krævede på den baggrund beskatning af værdi af fri bil med et samlet beløb på 845.045 kr. for årene 2015-2018, da det ikke var godtgjort, at der ikke var kørt privat i bilerne. For nogle af årene omfattede beskatningen mere end én bil.
Skattemyndighedernes afgørelse blev først tiltrådt af Landsskatteretten, dernæst af byretten og nu senest af Vestre Landsret, som fastslog, at det ikke var godtgjort, at bilerne ikke havde været til rådighed for privat kørsel. Du kan læse dommen her.
Splitleasingsagen
I de tilfælde, hvor en hovedanpartshaver og dennes selskab deles om leasing af en firmabil, skal hovedanpartshaveren ikke beskattes af sin private brug af bilen, hvis en række betingelser er opfyldt. Der kræves ikke bare to leasingaftaler og fordeling af den samlede leasingydelse efter parternes respektive brug af bilen, men også et nøje kørselsregnskab, hvilket i praksis ofte viser sig svært at overholde.Dette var netop tilfældet i den anden nyligt afgjorte sag, hvor en hovedanpartshaver for årene 2016-2019 blev beskattet af værdi af fri bil med et samlet beløb på 3.532.729 kr., hvilket formentlig har udløst en restskat på noget over 2 mio. kr. plus sagsomkostninger.