Tab på varetilgodehavender i udenlandske datterselskaber
Tab på varetilgodehavender i udenlandske datterselskaber
At give et udenlandsk datterselskab forlænget kredit med betaling for varer, kan meget nemt betyde, at tilgodehavendet i skattemæssig forstand skifter karakter til et lånemellemværende. I så fald kan et evt. tab ikke fratrækkes.
Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik havde danske virksomheder i 2021 tilsammen lidt over 15.000 datterselskaber i udlandet. På trods af muligheden herfor er det kun relativt få af disse, som er inddraget i en dansk sambeskatning. Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen var der således kun 170 koncerner, der for indkomståret 2020 havde valgt international sambeskatning.
Det beskedne antal skyldes dels de specifikke regler, der gælder for international sambeskatning, og dels at underskud i udenlandske selskaber under visse omstændigheder godt kan fratrækkes i dansk indkomst, også selvom der ikke vælges sambeskatning, om end fradraget som udgangspunkt først kan foretages, når det udenlandske selskab likvideres eller på anden måde opløses. Læs mere om muligheden herfor i denne artikel.
Tab på varetilgodehavender
Danske selskaber har som udgangspunkt ikke fradrag for tab på tilgodehavender hos koncernforbundne selskaber i hverken Danmark eller udlandet. Det gælder for alle typer af tab – altså både for vare- og lånemellemværender.
Fra denne regel gælder imidlertid en undtagelse. Tab på varetilgodehavender hos udenlandske datterselskaber, der ikke har indgået i en dansk sambeskatning, kan således fratrækkes, hvis datterselskabet i sit hjemland beskattes af den modstående gevinst på gælden.
Det forhold, at adgangen til tabsfradrag kun gælder for varetilgodehavender, betyder, at der kan opstå diskussion med skattemyndighederne om, hvorvidt et oprindeligt varetilgodehavende har skiftet karakter til et lånemellemværende, fordi datterselskabet er bevilget længere kredittid, end hvad der følger af de almindelige betalingsbetingelser. Praksis er på dette punkt overordentlig restriktiv, hvilket kan illustreres med en nylig offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.
Det franske datterselskab
Sagen handlede om en dansk virksomhed, som drev virksomhed med salg af brillestel og solbriller, og som i 2015 havde syv udenlandske datterselskaber og et enkelt dansk.
Ved sin indkomstopgørelse for 2015 havde det danske selskab fratrukket et tab på små 4 mio. kr. på et varetilgodehavende hos et fransk datterselskab, hvorom det var oplyst, at det danske selskab først i juni 2014 havde overtaget kontrollen over det franske selskab, men at dette havde været kunde hos den danske virksomhed siden oktober 2012.
På trods af at store del af varetilgodehavendet var opstået før etableringen af koncernforbindelsen, fandt Landsskatteretten ligesom Skattestyrelsen, at der ikke kunne foretages fradrag for tabet, da mellemværendet havde skiftet karakter til et lånemellemværende. Retten begrundende sin afgørelse med, at fordringens løbetid var blevet udstrakt ud over det sædvanlige for varekreditter ved handel mellem uafhængige parter.
Kommentar
Afgørelsen er en glimrende påmindelse om vigtigheden af i forhold til udenlandske koncernselskaber dels at overveje konsekvenserne ved udstrakt kreditgivning og dels om at få ryddet op inden køb af kapitalandele i virksomheder, der har været kunder.
Det beskedne antal skyldes dels de specifikke regler, der gælder for international sambeskatning, og dels at underskud i udenlandske selskaber under visse omstændigheder godt kan fratrækkes i dansk indkomst, også selvom der ikke vælges sambeskatning, om end fradraget som udgangspunkt først kan foretages, når det udenlandske selskab likvideres eller på anden måde opløses. Læs mere om muligheden herfor i denne artikel.
Tab på varetilgodehavender
Danske selskaber har som udgangspunkt ikke fradrag for tab på tilgodehavender hos koncernforbundne selskaber i hverken Danmark eller udlandet. Det gælder for alle typer af tab – altså både for vare- og lånemellemværender.
Fra denne regel gælder imidlertid en undtagelse. Tab på varetilgodehavender hos udenlandske datterselskaber, der ikke har indgået i en dansk sambeskatning, kan således fratrækkes, hvis datterselskabet i sit hjemland beskattes af den modstående gevinst på gælden.
Det forhold, at adgangen til tabsfradrag kun gælder for varetilgodehavender, betyder, at der kan opstå diskussion med skattemyndighederne om, hvorvidt et oprindeligt varetilgodehavende har skiftet karakter til et lånemellemværende, fordi datterselskabet er bevilget længere kredittid, end hvad der følger af de almindelige betalingsbetingelser. Praksis er på dette punkt overordentlig restriktiv, hvilket kan illustreres med en nylig offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.
Det franske datterselskab
Sagen handlede om en dansk virksomhed, som drev virksomhed med salg af brillestel og solbriller, og som i 2015 havde syv udenlandske datterselskaber og et enkelt dansk.
Ved sin indkomstopgørelse for 2015 havde det danske selskab fratrukket et tab på små 4 mio. kr. på et varetilgodehavende hos et fransk datterselskab, hvorom det var oplyst, at det danske selskab først i juni 2014 havde overtaget kontrollen over det franske selskab, men at dette havde været kunde hos den danske virksomhed siden oktober 2012.
På trods af at store del af varetilgodehavendet var opstået før etableringen af koncernforbindelsen, fandt Landsskatteretten ligesom Skattestyrelsen, at der ikke kunne foretages fradrag for tabet, da mellemværendet havde skiftet karakter til et lånemellemværende. Retten begrundende sin afgørelse med, at fordringens løbetid var blevet udstrakt ud over det sædvanlige for varekreditter ved handel mellem uafhængige parter.
Kommentar
Afgørelsen er en glimrende påmindelse om vigtigheden af i forhold til udenlandske koncernselskaber dels at overveje konsekvenserne ved udstrakt kreditgivning og dels om at få ryddet op inden køb af kapitalandele i virksomheder, der har været kunder.