Summen af uudnyttede aktietab har rundet 10 mia. kr.

Reglerne for private investorers handel med aktier for frie midler udenfor en aktiesparekonto er sådan, at der straks skal betales skat af gevinster, mens et nettotab ved salg af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked – ofte omtalt som børsnoterede aktier – ikke kan modregnes i anden indkomst, men alene fremføres til modregning i senere gevinster på sådanne aktier.

Allerede fra starten har staten dermed en fortrinsstilling ved at få skatten af gevinster i kassen med det samme, mens den mindre skat, som modregningen af tab i senere gevinster indebærer, først kommer måske flere år senere.

Hertil kommer, at en del investorer stopper med at handle aktier, når de har haft tab, og derfor groft sagt ender med at tage deres uudnyttede aktietab med sig i graven. Vi har således et system, hvor alle gevinster (100 %) i princippet beskattes, mens måske kun 90 % af tabene udnyttes. Et forhold, som altså udspringer af, at skatteværdien af tab på børsnoterede aktier – herunder nu også aktier, der handles på First North – i modsætning til tab på ikke-børsnoterede aktier ikke kan modregnes i skat af anden indkomst. Noget som næppe ret mange aktieinvestorer kan se det rimelige i.

Underskudssaldoen vokser
Fremførslen af aktietab kan ske uden tidsbegrænsning, men faktisk kniber det voldsomt for de private investorer at få udnyttet deres gamle aktietab. Både antallet af investorer med en fremført underskudssaldo og den samlede størrelse af denne er nemlig – trods mellemliggende år med gode afkast – voksende. Det viser tal, som vi har indhentet hos Skattestyrelsen.

Skatteværdien af den samlede underskudssaldo ved udgangen af 2023 ligger et sted mellem 2,8 mia. kr. og 4,4 mia. kr., idet aktieindkomst op til 61.000 kr. (2024) beskattes med 27 %, mens aktieindkomst over grænsen beskattes med 42 %. For ægtefæller er grænsen det dobbelte.

I bedste fald svarer skatteværdien af underskudssaldoen dermed til omkring halvdelen af et helt års provenu fra beskatningen af børsnoterede aktier, idet dette provenu for årene 2018-2021 svingede mellem 8,0 og 9,9 mia. kr. ifølge dette nylige svar til Folketingets Skatteudvalg:


 

Mange underskudssaldi står stille
Hvor store aktietab, der ender med aldrig at blive brugt, findes der ikke tal for, men ved udgangen af 2019 var der ifølge Skattestyrelsen 32.000 personer, der havde den præcis samme underskudssaldo, som ved udgangen af 2014. Den samlede underskudssaldo for denne gruppe udgjorde 1,4 mia. kr. Ved udgangen af 2023 var der 52.000 personer, der havde den præcis samme saldo som ved udgangen af 2019 og med et samlet beløb på 1,6 mia. kr. Vi antager, at gruppen af investorer, der ikke udnytter deres aktietab, omfatter mange ældre, og at hele eller dele af deres tab stammer fra konkurser i blandt andet Roskilde Bank, Amagerbanken og OW Bunker.