Skattefradrag for udviklingsomkostninger – en oversigt
Skattefradrag for udviklingsomkostninger – en oversigt
Også i 2024 kan udviklingsomkostninger fratrækkes med 108 % af de faktiske udgifter. Regeringen har en ambition om at hæve fradraget, men det bliver næppe i år, det kommer til at ske.
Tilbage i 2018 blev reglerne for den skattemæssige behandling af virksomheders udviklingsomkostninger ændret for at give virksomhederne et større incitament til at forske og udvikle. Ændringen bestod i, over en årrække frem mod 2026, at øge virksomhedernes fradrag for sådanne udgifter til 110 %. Altså give virksomhederne fradrag for et større beløb end deres faktiske udgifter.
Oprindelig var det planen, at ekstrafradraget på de 10 procentpoint skulle indfases over en længere årrække, men den plan blev ændret, da der ovenpå covid-19 opstod et politisk ønske om at stimulere økonomien. Det førte til, at forsøgs- og forskningsud-gifter i indkomstårene 2020–2022 kunne fradrages med 130 %. I 2023 faldt fradragsprocenten til 108 %, og det udgør den også i 2024 og 2025. Først fra 2026 vil fradraget udgøre 110 %.
Den nuværende regering har dog en ambition om at hæve fradraget, men dette skal i givet fald finansieres via en reduktion af erhvervsstøtten. Regeringen afventer derfor en rapport om fremtidens erhvervsstøtte, førend der tages stilling til, hvornår og med hvor meget fradraget kan øges. Det fremgår af et ministersvar fra december 2023.
Effekten af merfradraget
Den omstændighed, at en virksomhed i 2024 har adgang til et fradrag på 1.080 kr. for hver 1.000 kr., der afholdes i forsøgs- og forskningsudgifter, svarer i realiteten til et skattefrit statstilskud på 22 % af merfradraget. Der skal derfor afholdes ganske betydelige udgifter, for at tilskuddet bliver mærkbart. Det udgør nemlig beskedne 17.600 kr. for hver million kr., der bruges (22 % af (8 % af 1.000.000 kr.)). Det ligger derfor også fast, at reglen kun i begrænset omfang er til glæde for de mindre og mellemstore virksomheder, da kun relativt få af disse har udviklingsomkostninger i større omfang.
Hvilke udviklingsomkostninger?
Det er ikke alle udviklingsomkostninger, der berettiger til ekstrafradrag. Dette forudsætter nemlig, at udviklingsarbejdet er af en kvalificeret og nyskabende karakter. Især i forhold til udvikling af nye softwareprodukter har dette vist sig at være en udfordring, jf. denne dom fra Østre Landsret fra sidste år, hvilken dom ikke blev anket til Højesteret. Bevisbyrden for det nyskabende synes nemmere at løfte, når der er tale om udvikling af nye lægemidler, jf. en nyere afgørelse fra Skatterådet.
Udbetaling af negativ skat
Selskaber, der afholder udgifter til forskning og udvikling og som har underskud, kan få udbetalt et beløb på 22 % (skatteværdien) af de afholdte udviklingsomkostninger. Dog højest 22 % af det skattemæssige underskud, hvis dette er mindre. Der kan for hvert år højst udbetales et beløb på 5,5 mio. kr. svarende til 22 % af 25 mio. kr. Udbetalingen af negativ skat foretages alene på grundlag af de faktiske udgifter. Det forhøjede fradrag for udviklingsomkostninger får derfor ingen betydning for udbetalingen af negativ skat. Ekstrafradraget indgår dog i det skattemæssige underskud, som kan fremføres.
Det forhold, at reglerne kun gælder for specifikke udviklingsomkostninger, betyder, at virksomheder, som har fået udbetalt negativ skat, kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav, hvis Skattestyrelsen ved en efterfølgende kontrol gør gældende, at betingelserne ikke er opfyldt. Virksomheder, der ønsker at bruge muligheden for en skattekredit, bør derfor på forhånd overveje, hvorvidt de kan løfte bevisbyrden overfor styrelsen og måske ligefrem søge om en forhåndsgodkendelse hos denne.
Oprindelig var det planen, at ekstrafradraget på de 10 procentpoint skulle indfases over en længere årrække, men den plan blev ændret, da der ovenpå covid-19 opstod et politisk ønske om at stimulere økonomien. Det førte til, at forsøgs- og forskningsud-gifter i indkomstårene 2020–2022 kunne fradrages med 130 %. I 2023 faldt fradragsprocenten til 108 %, og det udgør den også i 2024 og 2025. Først fra 2026 vil fradraget udgøre 110 %.
Den nuværende regering har dog en ambition om at hæve fradraget, men dette skal i givet fald finansieres via en reduktion af erhvervsstøtten. Regeringen afventer derfor en rapport om fremtidens erhvervsstøtte, førend der tages stilling til, hvornår og med hvor meget fradraget kan øges. Det fremgår af et ministersvar fra december 2023.
Effekten af merfradraget
Den omstændighed, at en virksomhed i 2024 har adgang til et fradrag på 1.080 kr. for hver 1.000 kr., der afholdes i forsøgs- og forskningsudgifter, svarer i realiteten til et skattefrit statstilskud på 22 % af merfradraget. Der skal derfor afholdes ganske betydelige udgifter, for at tilskuddet bliver mærkbart. Det udgør nemlig beskedne 17.600 kr. for hver million kr., der bruges (22 % af (8 % af 1.000.000 kr.)). Det ligger derfor også fast, at reglen kun i begrænset omfang er til glæde for de mindre og mellemstore virksomheder, da kun relativt få af disse har udviklingsomkostninger i større omfang.
Hvilke udviklingsomkostninger?
Det er ikke alle udviklingsomkostninger, der berettiger til ekstrafradrag. Dette forudsætter nemlig, at udviklingsarbejdet er af en kvalificeret og nyskabende karakter. Især i forhold til udvikling af nye softwareprodukter har dette vist sig at være en udfordring, jf. denne dom fra Østre Landsret fra sidste år, hvilken dom ikke blev anket til Højesteret. Bevisbyrden for det nyskabende synes nemmere at løfte, når der er tale om udvikling af nye lægemidler, jf. en nyere afgørelse fra Skatterådet.
Udbetaling af negativ skat
Selskaber, der afholder udgifter til forskning og udvikling og som har underskud, kan få udbetalt et beløb på 22 % (skatteværdien) af de afholdte udviklingsomkostninger. Dog højest 22 % af det skattemæssige underskud, hvis dette er mindre. Der kan for hvert år højst udbetales et beløb på 5,5 mio. kr. svarende til 22 % af 25 mio. kr. Udbetalingen af negativ skat foretages alene på grundlag af de faktiske udgifter. Det forhøjede fradrag for udviklingsomkostninger får derfor ingen betydning for udbetalingen af negativ skat. Ekstrafradraget indgår dog i det skattemæssige underskud, som kan fremføres.
Det forhold, at reglerne kun gælder for specifikke udviklingsomkostninger, betyder, at virksomheder, som har fået udbetalt negativ skat, kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav, hvis Skattestyrelsen ved en efterfølgende kontrol gør gældende, at betingelserne ikke er opfyldt. Virksomheder, der ønsker at bruge muligheden for en skattekredit, bør derfor på forhånd overveje, hvorvidt de kan løfte bevisbyrden overfor styrelsen og måske ligefrem søge om en forhåndsgodkendelse hos denne.