Skat af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer
Skat af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer
Næsten alle lønmodtagere har efterhånden en eller anden form for sundhedsforsikring eller sundhedsordning via deres arbejdsgiver. De fleste betaler skat af godet, fordi forsikringen som oftest også dækker i fritiden.
Ifølge en nyhed fra brancheorganisationen F&P havde næsten 2,9 mio. danskere en sundhedsforsikring eller sundhedsordning ved udgangen af 2023. Heraf var kun de 7 % privattegnede. Resten var arbejdsgiverordninger. Sundhedsforsikringer bruges ifølge F&P for størstedelens vedkommende til behandlinger hos en fysioterapeut eller kiropraktor (59 %) eller hos en psykolog eller psykiater (14 %). Knap en fjerdedel anvendes til operationer på et privathospital.
Frem til 2012 var arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer et skattefrit personalegode. Da det ophørte forventede mange, at interessen ville løje af. Det gjorde den bestemt ikke. Antallet af forsikrede er siden da mere end fordoblet.
Når det gælder generelle sundhedsforsikringer, som også gælder for skader eller uheld i fritiden, er medarbejderen skattepligtig af dennes andel af den arbejdsgiverbetalte forsikringspræmie. Hvor meget det koster den ansatte, afhænger dels af dennes indkomstforhold og dels af forsikringspræmiens størrelse. Det sidste afhænger af forsikringens omfang. Godet er normalt ikke omfattet af nogle af de bagatelgrænser, som gælder for visse personalegoder.
I de tilfælde, hvor godet er skattepligtigt, er der tale om A-indkomst. Det betyder, at arbejdsgiveren skal indeholde både AM-bidrag og A-skat af det beløb, som medarbejderen skal beskattes af. Normalt skal indeholdelsen ske i hver lønperiode – altså med 1/12 for månedslønnede.
Frem til 2012 var arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer et skattefrit personalegode. Da det ophørte forventede mange, at interessen ville løje af. Det gjorde den bestemt ikke. Antallet af forsikrede er siden da mere end fordoblet.
Skattereglerne i dag
Også i dag er det muligt for arbejdsgivere at etablere sundhedsordninger, som deres ansatte ikke skal beskattes af, men muligheden er indskrænket til to typer. Dels til forsikringer, der kun dækker behandling for forskellige typer af misbrug (alkohol, rusmidler mv.) eller rygeafvænning, og hvor visse betingelser er opfyldt. Dels ordninger, der kun dækker forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme.Når det gælder generelle sundhedsforsikringer, som også gælder for skader eller uheld i fritiden, er medarbejderen skattepligtig af dennes andel af den arbejdsgiverbetalte forsikringspræmie. Hvor meget det koster den ansatte, afhænger dels af dennes indkomstforhold og dels af forsikringspræmiens størrelse. Det sidste afhænger af forsikringens omfang. Godet er normalt ikke omfattet af nogle af de bagatelgrænser, som gælder for visse personalegoder.
Eksempel
For de fleste vil skatten af den betalte præmie udgøre et beløb i denne størrelsesorden:| Årlig præmie | Topskattebetaler | Ikke-topskattebetaler |
| 1.500 kr. | 855 kr. | 570 kr. |
| 2.500 kr. | 1.425 kr. | 950 kr. |
| 3.500 kr. | 1.995 kr. | 1.330 kr. |
Arbejdsgiverens forhold
Arbejdsgiveren har fradrag for udgifter til sundhedsforsikringer og sundhedsordninger for sine ansatte, uanset om disse er skattepligtige af godet eller ej.I de tilfælde, hvor godet er skattepligtigt, er der tale om A-indkomst. Det betyder, at arbejdsgiveren skal indeholde både AM-bidrag og A-skat af det beløb, som medarbejderen skal beskattes af. Normalt skal indeholdelsen ske i hver lønperiode – altså med 1/12 for månedslønnede.