Sager om udenlandsk arbejdskraft fører til virksomhedslukninger
Sager om udenlandsk arbejdskraft fører til virksomhedslukninger
Skattestyrelsen bruger mange kræfter på at kontrollere udenlandsk arbejdskraft og anvender ofte grovfilen overfor virksomhederne, men sagsbehandlingstiden er lang, og det efterlader virksomhederne i ingenmandsland.
Ifølge en nylig artikel i Fagbladet 3F arbejder der i øjeblikket næsten 385.000 udlændinge i Danmark. Det er flere, end der bor i hele Aarhus Kommune.
Politisk er der et stort ønske om at øge antallet, men samtidig er der også et politisk fokus på, at udlændingene arbejder under ordnede forhold og betaler den skat, som de skal. Kontrollen af det sidste ligger naturligvis hos Skattestyrelsen, som jævnligt udsender pressemeddelelser om resultatet af deres arbejde. I den seneste oplyses det, at styrelsen i 2023 gennemførte mere end 3.300 kontroller, at de fandt fejl i mere end halvdelen af tilfældene, og at de sammenlagt udsendte skatteopkrævninger for omkring 507 mio. kr.
Den omstændighed, at Skattestyrelsen udsender meget store skatteopkrævninger, betyder ikke nødvendigvis, at pengene kommer i statskassen. I nogle tilfælde ender opkrævningerne som papirpenge, fordi den virksomhed, der skal betale regningen, går konkurs.
Et eksempel
Vi bistod en virksomhed, der anvendte en udenlandsk underleverandør, og som i den anledning fik et uanmeldt kontrolbesøg fra Skattestyrelsen på et arbejdssted. Styrelsen oplyste efterfølgende, at den ville foretage en nærmere vurdering af virksomhedens samarbejde med underleverandøren, hvilken vurdering viste sig at tage meget lang tid.
Næsten tre år gik der, før Skattestyrelsen var klar med en foreløbig afgørelse. Den bestod af et skattekrav på knap 9,4 mio. kr. Skattestyrelsen begrundede kravet med, at de udenlandske arbejdere efter styrelsens opfattelse måtte anses for at være lejet ud til den danske virksomhed, som derfor hæftede for den arbejdsudlejeskat, som virksomheden i så fald skulle have indeholdt i betalingerne til den udenlandske underleverandør. Styrelsens vurdering beroede i det væsentlige på, at den ved kontrolbesøget havde fået en opfattelse af, at det var direktøren for den danske virksomhed, der stod for instruktionen af de udenlandske arbejdere.
Efter vores opfattelse var der ikke belæg for det rejste krav. I vores optik var det åbenbart, at virksomheden havde outsourcet et specifikt arbejdsområde til en underleverandør. Vores råd var derfor, at virksomheden skulle påklage den endelige afgørelse til Landsskatteretten. Det kom imidlertid aldrig til at ske. Virksomheden valgte nemlig efterfølgende selv at indgive konkursbegæring, da dens pengeinstitut lukkede for kassekreditten efter at være blevet bekendt med skattekravet.
Kommentar
Det er både godt og nødvendigt, at Skattestyrelsen kontrollerer udlændiges skatteforhold, men reglerne er komplicerede og lange sagsbehandlingstider og virksomheder, der ender med at gå konkurs, er efter vores vurdering desværre ikke en sjældenhed. Selvom det er den udenlandske underleverandør og dennes medarbejdere, der er i fokus, så rettes kravet nemlig næsten altid mod den danske virksomhed. Også i tilfælde, hvor det i vores optik havde været mere oplagt at rejse det mod den udenlandske virksomhed.
Vores standardråd til virksomheder, der bruger udenlandske underleverandører, er, at de bør have stort fokus på kontraktgrundlaget med disse, og at virksomhederne i tilfælde af et uanmeldt kontrolbesøg fra Skattestyrelsen bør være meget forsigtige med, hvad de oplyser om arbejdsrutinerne og samarbejdet med underleverandørens folk. Den slags har nemlig ofte afgørende betydning for sagens udfald.
Politisk er der et stort ønske om at øge antallet, men samtidig er der også et politisk fokus på, at udlændingene arbejder under ordnede forhold og betaler den skat, som de skal. Kontrollen af det sidste ligger naturligvis hos Skattestyrelsen, som jævnligt udsender pressemeddelelser om resultatet af deres arbejde. I den seneste oplyses det, at styrelsen i 2023 gennemførte mere end 3.300 kontroller, at de fandt fejl i mere end halvdelen af tilfældene, og at de sammenlagt udsendte skatteopkrævninger for omkring 507 mio. kr.
Den omstændighed, at Skattestyrelsen udsender meget store skatteopkrævninger, betyder ikke nødvendigvis, at pengene kommer i statskassen. I nogle tilfælde ender opkrævningerne som papirpenge, fordi den virksomhed, der skal betale regningen, går konkurs.
Et eksempel
Vi bistod en virksomhed, der anvendte en udenlandsk underleverandør, og som i den anledning fik et uanmeldt kontrolbesøg fra Skattestyrelsen på et arbejdssted. Styrelsen oplyste efterfølgende, at den ville foretage en nærmere vurdering af virksomhedens samarbejde med underleverandøren, hvilken vurdering viste sig at tage meget lang tid.
Næsten tre år gik der, før Skattestyrelsen var klar med en foreløbig afgørelse. Den bestod af et skattekrav på knap 9,4 mio. kr. Skattestyrelsen begrundede kravet med, at de udenlandske arbejdere efter styrelsens opfattelse måtte anses for at være lejet ud til den danske virksomhed, som derfor hæftede for den arbejdsudlejeskat, som virksomheden i så fald skulle have indeholdt i betalingerne til den udenlandske underleverandør. Styrelsens vurdering beroede i det væsentlige på, at den ved kontrolbesøget havde fået en opfattelse af, at det var direktøren for den danske virksomhed, der stod for instruktionen af de udenlandske arbejdere.
Efter vores opfattelse var der ikke belæg for det rejste krav. I vores optik var det åbenbart, at virksomheden havde outsourcet et specifikt arbejdsområde til en underleverandør. Vores råd var derfor, at virksomheden skulle påklage den endelige afgørelse til Landsskatteretten. Det kom imidlertid aldrig til at ske. Virksomheden valgte nemlig efterfølgende selv at indgive konkursbegæring, da dens pengeinstitut lukkede for kassekreditten efter at være blevet bekendt med skattekravet.
Kommentar
Det er både godt og nødvendigt, at Skattestyrelsen kontrollerer udlændiges skatteforhold, men reglerne er komplicerede og lange sagsbehandlingstider og virksomheder, der ender med at gå konkurs, er efter vores vurdering desværre ikke en sjældenhed. Selvom det er den udenlandske underleverandør og dennes medarbejdere, der er i fokus, så rettes kravet nemlig næsten altid mod den danske virksomhed. Også i tilfælde, hvor det i vores optik havde været mere oplagt at rejse det mod den udenlandske virksomhed.
Vores standardråd til virksomheder, der bruger udenlandske underleverandører, er, at de bør have stort fokus på kontraktgrundlaget med disse, og at virksomhederne i tilfælde af et uanmeldt kontrolbesøg fra Skattestyrelsen bør være meget forsigtige med, hvad de oplyser om arbejdsrutinerne og samarbejdet med underleverandørens folk. Den slags har nemlig ofte afgørende betydning for sagens udfald.