Privattegnet livrente? Har du tjekket, om du har fået skattefradrag?
Privattegnet livrente? Har du tjekket, om du har fået skattefradrag?
Har du foretaget et stort engangsindskud på en privattegnet livrente, eller foretager du pænt store årlige indbetalinger til en sådan, skal du selv skrive fradraget på årsopgørelsen. Det overses af nogle, som derfor ender med dobbeltbeskatning.
Danskernes interesse for deres skat er groft sagt kun til stede én gang om året – nemlig i den weekend, hvor Skattestyrelsen åbner for adgangen til årsopgørelsen for det foregående år. Her er interessen til gengæld monumental. I år var der således to millioner borgere, der alene i tidsrummet fra fredag aften til mandag morgen loggede sig ind for at se deres årsopgørelse for 2023.
For de fleste rækker interessen dog tilsyneladende kun til at tjekke, om de skal have penge tilbage, eller om de skal betale restskat, og ikke til et egentligt tjek af årsopgørelsen som sådan. Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen var den gennemsnitlige login-tid i åbningsweekenden nemlig kun på 1 minut og 3 sekunder hos de borgere, der tillader cookies.
Den meget korte login-tid er formentlig forklaringen på, at mange pensionsopsparere ender med at betale for meget i skat. De overser nemlig vigtige beskeder på deres årsopgørelse. Det gælder i første række de op mod 45.000 borgere, som hvert år indbetaler mere til deres ratepension, end de kan få fradrag for, og det næsten tilsvarende antal, som indbetaler mere til deres aldersopsparing, end loftet tillader, og derfor straffes med en afgift. Læs mere herom i denne artikel. Også dem, der indskyder på en privattegnet livrente, kan imidlertid havne i problemer. Det viser et eksempel, som vi for nylig blev præsenteret for.
Når det gælder indbetalinger til privattegnede livsvarige livrenter, kommer fradraget normalt automatisk med på årsopgørelsen, hvis indskuddet ikke overstiger et grundbeløb på 58.100 kr. (2024-niveau). Ved større indskud, skal borgeren selv skrive fradraget på årsopgørelsen. Det skyldes en særlig fordelingsregel. Er der tale om et éngangsindskud skal fradraget nemlig fordeles over en 10-årig periode. Det samme er tilfældet, hvis der er tale om flerårige indbetalinger, men den aftalte periode for indbetalinger er mindre end 10 år. I begge tilfælde kan der dog årligt foretages fradrag op til et beløb svarende til grundbeløbet. Det kan føre til, at fradragsperioden bliver mindre end 10 år.
I de tilfælde hvor borgeren selv skal indtaste fradragsbeløbet, giver Skattestyrelsen besked herom på årsopgørelsen med følgende tekst: ”Vi har fået oplysninger om, at du har indbetalt til en pensionsordning, men vi kan ikke fortrykke det beløb, du skal have fradrag for. Derfor skal du selv skrive fradragsbeløbet i rubrik 24.” Desværre er det ikke alle, der læser den besked, og det kan få meget uheldige konsekvenser.
Og i modsætning til hvad der gælder ved for store indskud på ratepensioner, er der ved livrenteindskud ikke nogen mulighed for, at pensionsopspareren uden skattemæssige konsekvenser kan få tilbagebetalt de indskud, som der ikke er opnået fradrag for. I det konkrete tilfælde drejer det sig om et beløb på over 550.000 kr., som har kostet en unødig merskat på næsten 300.000 kr.
For de fleste rækker interessen dog tilsyneladende kun til at tjekke, om de skal have penge tilbage, eller om de skal betale restskat, og ikke til et egentligt tjek af årsopgørelsen som sådan. Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen var den gennemsnitlige login-tid i åbningsweekenden nemlig kun på 1 minut og 3 sekunder hos de borgere, der tillader cookies.
Den meget korte login-tid er formentlig forklaringen på, at mange pensionsopsparere ender med at betale for meget i skat. De overser nemlig vigtige beskeder på deres årsopgørelse. Det gælder i første række de op mod 45.000 borgere, som hvert år indbetaler mere til deres ratepension, end de kan få fradrag for, og det næsten tilsvarende antal, som indbetaler mere til deres aldersopsparing, end loftet tillader, og derfor straffes med en afgift. Læs mere herom i denne artikel. Også dem, der indskyder på en privattegnet livrente, kan imidlertid havne i problemer. Det viser et eksempel, som vi for nylig blev præsenteret for.
Fradragsreglerne for livrenter
I modsætning til indbetalinger til ratepensioner gælder der ikke noget fradragsloft for indbetalinger til en livsvarig livrente, når indbetalingen sker via en arbejdsgiverordning – altså over lønnen.Når det gælder indbetalinger til privattegnede livsvarige livrenter, kommer fradraget normalt automatisk med på årsopgørelsen, hvis indskuddet ikke overstiger et grundbeløb på 58.100 kr. (2024-niveau). Ved større indskud, skal borgeren selv skrive fradraget på årsopgørelsen. Det skyldes en særlig fordelingsregel. Er der tale om et éngangsindskud skal fradraget nemlig fordeles over en 10-årig periode. Det samme er tilfældet, hvis der er tale om flerårige indbetalinger, men den aftalte periode for indbetalinger er mindre end 10 år. I begge tilfælde kan der dog årligt foretages fradrag op til et beløb svarende til grundbeløbet. Det kan føre til, at fradragsperioden bliver mindre end 10 år.
I de tilfælde hvor borgeren selv skal indtaste fradragsbeløbet, giver Skattestyrelsen besked herom på årsopgørelsen med følgende tekst: ”Vi har fået oplysninger om, at du har indbetalt til en pensionsordning, men vi kan ikke fortrykke det beløb, du skal have fradrag for. Derfor skal du selv skrive fradragsbeløbet i rubrik 24.” Desværre er det ikke alle, der læser den besked, og det kan få meget uheldige konsekvenser.
En unødig merskat
Eksemplet handler om en pensionsopsparer, der hvert år siden 2013 har indbetalt mere end 80.000 kr. årligt til en privattegnet livrente, men som ikke har fået fradrag for indbetalingerne, fordi hun har overset de beskeder, hun havde modtaget på årsopgørelsen om, at hun selv skulle indtaste fradraget. Da hun i foråret 2024 langt om længe blev opmærksom på fejlen, rettede hun straks henvendelse til Skattestyrelsen, der uden videre korrigerede hendes årsopgørelser for årene 2020 og fremefter, men ikke for tidligere år, fordi disse var forældet.Og i modsætning til hvad der gælder ved for store indskud på ratepensioner, er der ved livrenteindskud ikke nogen mulighed for, at pensionsopspareren uden skattemæssige konsekvenser kan få tilbagebetalt de indskud, som der ikke er opnået fradrag for. I det konkrete tilfælde drejer det sig om et beløb på over 550.000 kr., som har kostet en unødig merskat på næsten 300.000 kr.