Nye regler for køb af unoterede aktier for pensionsmidler
Nye regler for køb af unoterede aktier for pensionsmidler
Fra 1. januar 2025 lempes reglerne for anvendelse af rate- og kapitalpensionsmidler til køb af ikke-børsnoterede aktier, herunder også aktier i selskaber, hvori investoren er ansat. Der er fortsat ingen mulighed for at bruge aldersopsparingsmidler til den slags.
Som en del af den politiske aftale fra i sommers om forbedring af vilkårene for iværksætteri blev det bestemt, at reglerne for anvendelse af pensionsmidler til køb af unoterede aktier skal lempes. Det sker med en bekendtgørelse fra Finanstilsynet.
Forskellen mellem de gamle og de nye regler kan i tabelform vises således:
Muligheden for anvendelse af pensionsmidler til køb af unoterede aktier gælder kun for rate- og kapitalpensioner i pengeinstitutter. Ikke for midler på en aldersopsparing og heller ikke for opsparing hos et pensionsselskab.
Efter ændringen skal kun to betingelser være opfyldt for, at der kan anvendes rate- og kapital-pensionsmidler til køb af unoterede aktier:
1. Der skal som minimum investeres 50.000 kr.
2. For opsparing op til 2 mio. kr., er det et krav, at værdien af unoterede aktier og anparter på investeringstidspunktet højest udgør 25 % af denne opsparing.
De nye grænser gælder også for dem, der allerede har købt unoterede aktier for pensionsmidler. De kan nu øge deres investering i et konkret selskab eller foretage nye investeringer i andre selskaber. De skal blot opfylde kravet om, at hvert aktiekøb skal være på mindst 50.000 kr., og at den samlede værdi af unoterede aktier og anparter ikke må udgøre mere end 25 % af opsparing op til 2 mio. kr.
Det siger sig selv, at de nye regler især er interessante for investorer med opsparing væsentligt over 2 mio. kr., fordi de i princippet nu kan købe unoterede aktier for 500.000 kr. af de første 2 mio. kr., mens de kan investere hver en krone ud over beløbsgrænsen i unoterede aktier. Ved en opsparing på 3 mio. kr. kan der altså købes unoterede aktier for 1,5 mio. kr.
Der er intet til hinder for, at der kan investeres i det selskab, hvori investoren er ansat. I en afgørelse fra 2019 fastslog Skatterådet således, at en direktør i et dansk selskab i en multinational koncern kunne anvende pensionsmidler til køb af aktier, som han sammen med andre nøglemedarbejdere blev tilbudt via en aktielønsordning.
Det er også muligt at anvende pensionsmidler til køb af aktier i selskaber, der giver sine aktionærer visse fordele, men kun hvis disse er af beskeden økonomisk værdi. Dette følger af en afgørelse fra 2022 om et selskab, der ville investere i skovrejsning og skove, og som ønskede at give sine aktionærer fortrinsret til leje af shelters i sine skove forud for ikke-aktionærer.
Det ikke er muligt at bruge midler i en pensionsopsparing til dækning af eventuelle udgifter til advokat og revisor i forbindelse med køb af unoterede aktier. Det er fastslået i denne afgørelse.
Forskellen mellem de gamle og de nye regler kan i tabelform vises således:
| Gamle regler | Nye regler | |
| Minimumsinvestering | 100.000 kr. | 50.000 kr. |
| Loft for unoterede aktier ved opsparing op til 2 mio. kr. | 20 % | 25 % |
| Loft for opsparing mellem 2 og 4 mio. kr. | 50 % | Intet loft |
| Loft for opsparing over 4 mio. kr. | 75 % | Intet loft |
Nærmere om de nye regler
Muligheden for anvendelse af pensionsmidler til køb af unoterede aktier gælder kun for rate- og kapitalpensioner i pengeinstitutter. Ikke for midler på en aldersopsparing og heller ikke for opsparing hos et pensionsselskab.Efter ændringen skal kun to betingelser være opfyldt for, at der kan anvendes rate- og kapital-pensionsmidler til køb af unoterede aktier:
1. Der skal som minimum investeres 50.000 kr.
2. For opsparing op til 2 mio. kr., er det et krav, at værdien af unoterede aktier og anparter på investeringstidspunktet højest udgør 25 % af denne opsparing.
De nye grænser gælder også for dem, der allerede har købt unoterede aktier for pensionsmidler. De kan nu øge deres investering i et konkret selskab eller foretage nye investeringer i andre selskaber. De skal blot opfylde kravet om, at hvert aktiekøb skal være på mindst 50.000 kr., og at den samlede værdi af unoterede aktier og anparter ikke må udgøre mere end 25 % af opsparing op til 2 mio. kr.
Det siger sig selv, at de nye regler især er interessante for investorer med opsparing væsentligt over 2 mio. kr., fordi de i princippet nu kan købe unoterede aktier for 500.000 kr. af de første 2 mio. kr., mens de kan investere hver en krone ud over beløbsgrænsen i unoterede aktier. Ved en opsparing på 3 mio. kr. kan der altså købes unoterede aktier for 1,5 mio. kr.
Der er intet til hinder for, at der kan investeres i det selskab, hvori investoren er ansat. I en afgørelse fra 2019 fastslog Skatterådet således, at en direktør i et dansk selskab i en multinational koncern kunne anvende pensionsmidler til køb af aktier, som han sammen med andre nøglemedarbejdere blev tilbudt via en aktielønsordning.
Det er også muligt at anvende pensionsmidler til køb af aktier i selskaber, der giver sine aktionærer visse fordele, men kun hvis disse er af beskeden økonomisk værdi. Dette følger af en afgørelse fra 2022 om et selskab, der ville investere i skovrejsning og skove, og som ønskede at give sine aktionærer fortrinsret til leje af shelters i sine skove forud for ikke-aktionærer.
Det ikke er muligt at bruge midler i en pensionsopsparing til dækning af eventuelle udgifter til advokat og revisor i forbindelse med køb af unoterede aktier. Det er fastslået i denne afgørelse.