Husk nu indberetning af bankkonti og aktier i udlandet
Husk nu indberetning af bankkonti og aktier i udlandet
Fristen for indberetning af udenlandsk indkomst og formue for 2023 nærmer sig. Også bankkonti med småbeløb skal indberettes. Risiko for dobbeltstraf, hvis der ikke sker indberetning af aktier i udenlandske depoter.
Mandag den 1. juli 2024 er sidste frist for indberetning af oplysninger til Skattestyrelsen om indkomst fra udlandet i 2023 og om formue i udlandet ved udgangen af året. Indberetningspligten omfatter dels indtægter i form af løn og pensioner, og dels formueafkast i form af fx renteindtægter, aktieudbytte og aktiegevinster. Derudover skal der gives oplysninger om fast ejendom i udlandet, om bankindeståender i udlandet – også helt ubetydelige – samt om værdipapirer i udenlandske depoter.
Manglende indberetning straffes med et skattetillæg på 100 kr. pr. dag, som fristen overskri-des med, dog højst med et beløb på 2.500 kr. pr. år. Det må mange betale. For indkomstårene 2019 og 2020 var der fx henholdsvis 145 og 174 børn og unge under 18 år, som blev pålagt sådan et skattetillæg, også selvom de ikke havde nogen indkomst. Læs mere herom i denne artikel.
Aktier i udenlandsk depot
Det særlige skattetillæg er ikke den eneste straf for ikke at indberette udenlandsk indkomst og formue. Private med aktier i udenlandske depoter straffes også for manglende indberetning derved, at de ikke kan få fradrag for tab på aktier i et udenlandsk depot, hvis de ikke har indberettet oplysninger til Skattestyrelsen om købet af aktierne senest den 1. juli i året efter købsåret. Det kan betyde, at de ender med at betale skat af gevinster, som de rent faktisk ikke har haft, hvilket kan illustreres med en nylig afgørelse fra Landsskatteretten.
Sagen handlede om en kvinde, der havde en portefølje af danske og udenlandske aktier i et tysk pengeinstitut. Aktierne stammede dels fra arv fra klagerens forældre, som var bosiddende i Tyskland, og dels fra midler, som kvinden har erhvervet før hun flyttede til Danmark.
Skattestyrelsen havde for årene 2015 og 2016 forhøjet kvindens indkomst med sammenlagt over 1 mio. kr. i form af udbytte af aktierne i det udenlandske depot, hvilket formentlig kostede kvinden en ekstraskat på omkring 300.000 kr. Kvinden argumenterede mod forhøjelsen ved at henvise til, at hun i 2011 havde realiseret et tab på omkring 2,5 mio. kr. på porteføljen, hvilket tab burde kunne modregnes i de efterfølgende udbytter, mente hun. Landsskatteretten stadfæstede imidlertid afgørelsen med henvisning til, at hun ikke havde indberettet oplysninger til Skattestyrelsen om købet af aktierne.
Det mest interessante ved afgørelsen er ikke udfaldet, men at det af denne fremgår, at Skattestyrelsen efter at have truffet afgørelse for årene 2015 og 2016 var gået i gang med at se på årene 2009 til 2014 og formentlig også årene efter 2016. Selvom udbytter og aktiegevinster varierer fra år til år, så kan den samlede efterskat inklusive morarenter nemt overstige 2 mio. kr., når der er tale om et stort depot og en periode på måske 15 år.
Manglende indberetning straffes med et skattetillæg på 100 kr. pr. dag, som fristen overskri-des med, dog højst med et beløb på 2.500 kr. pr. år. Det må mange betale. For indkomstårene 2019 og 2020 var der fx henholdsvis 145 og 174 børn og unge under 18 år, som blev pålagt sådan et skattetillæg, også selvom de ikke havde nogen indkomst. Læs mere herom i denne artikel.
Aktier i udenlandsk depot
Det særlige skattetillæg er ikke den eneste straf for ikke at indberette udenlandsk indkomst og formue. Private med aktier i udenlandske depoter straffes også for manglende indberetning derved, at de ikke kan få fradrag for tab på aktier i et udenlandsk depot, hvis de ikke har indberettet oplysninger til Skattestyrelsen om købet af aktierne senest den 1. juli i året efter købsåret. Det kan betyde, at de ender med at betale skat af gevinster, som de rent faktisk ikke har haft, hvilket kan illustreres med en nylig afgørelse fra Landsskatteretten.
Sagen handlede om en kvinde, der havde en portefølje af danske og udenlandske aktier i et tysk pengeinstitut. Aktierne stammede dels fra arv fra klagerens forældre, som var bosiddende i Tyskland, og dels fra midler, som kvinden har erhvervet før hun flyttede til Danmark.
Skattestyrelsen havde for årene 2015 og 2016 forhøjet kvindens indkomst med sammenlagt over 1 mio. kr. i form af udbytte af aktierne i det udenlandske depot, hvilket formentlig kostede kvinden en ekstraskat på omkring 300.000 kr. Kvinden argumenterede mod forhøjelsen ved at henvise til, at hun i 2011 havde realiseret et tab på omkring 2,5 mio. kr. på porteføljen, hvilket tab burde kunne modregnes i de efterfølgende udbytter, mente hun. Landsskatteretten stadfæstede imidlertid afgørelsen med henvisning til, at hun ikke havde indberettet oplysninger til Skattestyrelsen om købet af aktierne.
Det mest interessante ved afgørelsen er ikke udfaldet, men at det af denne fremgår, at Skattestyrelsen efter at have truffet afgørelse for årene 2015 og 2016 var gået i gang med at se på årene 2009 til 2014 og formentlig også årene efter 2016. Selvom udbytter og aktiegevinster varierer fra år til år, så kan den samlede efterskat inklusive morarenter nemt overstige 2 mio. kr., når der er tale om et stort depot og en periode på måske 15 år.