Gaver mellem søskende
Gaver mellem søskende
Med virkning fra 2027 bliver søskende sidestillet med nære familiemedlemmer både i forhold til gaver og til arv. Derimod holdes søskendes børn – altså nevøer og niecer – stadig udenfor. Det er ærgerligt, synes vi.
Tilbage i maj vedtog Folketinget en lov om at nedsætte afgiften på arv til søskende, så der ikke længere skal betales tillægsafgift af den slags, men kun den almindelige afgift på 15 %. For et arvebeløb til en søster eller bror på fx 1 mio. kr. betyder det, at afgiften falder med pænt over 200.000 kr. Altså med et betydeligt beløb. Lovændringen har medført et behov for revurdering af mange testamenter, jf. denne artikel.
Den vedtagne lov omfattede som nævnt kun arv mellem søskende. I den lige før sommerferien indgåede politiske aftale om et stærkere erhvervsliv er det imidlertid bestemt, at søskende også i forhold til gaver skal sidestilles med nære familiemedlemmer. Det får også virkning fra 2027. Ændringen vil ifølge et fremlagt udkast til lovforslag kun komme til at gælde gaver til egne søskende. Altså ikke gaver til en ægtefælles søskende (svogre og svigerinder). Det kan undre, da det nok vil kunne få nogen til at overveje i stedet at give en gave til ægtefællen, hvilket uanset beløbets størrelse kan ske afgiftsfrit, hvorefter denne kan give gaver til sine søskende. Gøres det ikke med præcis de samme beløb, vil en sådan løsning næppe blive anset for omgåelse.
Den besluttede ændring for gaver får under alle omstændigheder større økonomisk betydning end ændringen for arv, idet gaver mellem søskende i dag beskattes som personlig indkomst med en marginalskat på op til ca. 53 % inklusive kirkeskat. Ved en gave på fx 1 mio. kr. betyder det en besparelse på op til omkring 380.000 kr. Ved gaver, der ikke overstiger grænsen for gaveafgift, som i 2024 udgør 74.100 kr., vil den procentuelle fordel selvsagt være endnu større.
Tiden frem til 2027
På grund af den nugældende beskatning af gaver som personlig indkomst, vil det formentlig være undtagelsen, at der frem til de nye reglers ikrafttræden gives gaver mellem søskende. I stedet vil økonomisk støtte til en søskende i dette tidsrum nok blive givet i form af et rentefrit familielån. Hvis det gøres på den rigtige måde, er det ganske problemfrit. Du kan læse mere om familielån i denne artikel, som godt nok er fra 2018, men som – bortset fra beløbsgrænsen for gaver – stadig holder.
Nevøer og niecer
Især for barnløse er søskendes børn ofte en meget nær relation, som mange ønsker at betænke. Desværre er der ikke umiddelbart udsigt til, at disse kommer med i gruppen af nære familiemedlemmer. Det betyder, at gaver til nevøer og niecer fortsat vil blive beskattet som personlig indkomst med op til ca. 53 %, mens arv vil blive pålagt afgift på 36,25 %. Hvis modtageren ikke betaler topskat, vil der ikke være den store forskel på skat af gaver og afgift af arv.
Vi forventer, at ændringen af reglerne for afgift af gaver og arv til søskende vil medføre, at mange vil kanalisere økonomisk støtte til nevøer og niecer gennem disses forældre. Det gælder især for støtte, der ikke overstiger grænsen for afgiftsfri gaver.