Forskerskatteordningen forbedres, men først fra 2026

Ifølge den seneste opgørelse fra Skatteministeriet bruger lidt over 11.000 udlændinge – fortrinsvis englændere og tyskere, men også enkelte danskere, der har boet i udlandet i en årrække – den særlige forskerskatteordning. Det betyder, at de betaler en flad skat på 27 % af den del af deres lønindkomst, som er tilbage efter AM-bidrag. Inklusive AM-bidraget betaler de 32,84 % i skat af deres løn. Modstykket til den lave skat er, at der i indkomsten ikke kan modregnes nogen form for fradrag.

Langt de fleste af brugerne – omkring 2/3 – er slet ikke ansat i forskerstillinger, men arbejder som specialister i danske virksomheder. For dem er anvendelse af ordningen kun mulig, hvis deres løn er af en vis størrelse. I 2024 skal den som minimum udgøre 75.100 kr. om måneden i gennemsnit.

Dette lønkrav vil med virkning fra 2026 blive sænket med 15.000 kr. til 60.100 kr. (2024-niveau). Det fremgår af den politiske iværksætteraftale. Et udkast til det lovforslag, der skal udmønte aftalen, er i øjeblikket i høring. Udlændinge, der allerede er i landet på almindelig skat, men som opfylder lønkravet efter nytår, får ikke mulighed for at komme på forskerskatteordningen.

Af lovudkastet fremgår, at tiltaget i det første år kun koster statskassen to millioner kroner efter tilbageløb og adfærd og varigt kun 15 mio. kr. om året. Set i det lys kan det undre lidt, at det ikke allerede sættes i værk fra næste år.

B-indkomst er stadig en udfordring

Desværre er der i den politiske aftale ikke fundet penge til at løse det måske største problem ved forskerskatteordningen, nemlig at der ved afgørelsen af om vederlagskravet er opfyldt, kun medregnes løndele, der har karakter af A-indkomst. Dette omfatter ud over pengeløn også værdi af fri telefon/internet og fri bil, men ikke værdien af fri bolig. Heller ikke værdien af aktieløn medregnes.

Det sidste betyder, at der stadig vil være nogle startups, som vil have svært ved at ansætte medarbejdere
under forskerskatteordningen, fordi de tilbyder en relativt beskeden pengeløn, men supplerer denne med tilsagn om aktier. Til gengæld vil den markante reduktion af vederlagskravet måske betyde, at danske sygehuse på sigt vil kunne ansætte udenlandske læger under forskerskatteordningen.

Fordelen ved forskerskatteordningen

Som nævnt har brugere af forskerskatteordningen ikke mulighed for at modregne nogen form for fradrag i deres indkomst, ligesom de ikke er berettiget til personfradrag. Det betyder, at fordelen ved ordningen først rigtigt viser sig ved en indkomst over topskattegrænsen. Den passeres i 2024 ved en gennemsnitlig månedsløn på ca. 53.300 kr. før AM-bidrag.

Dem, der tjener så meget, at de betaler topskat, men ikke nok til at kunne bruge forskerskatteordningen,
får fra 2026 glæde af den del af den nyligt vedtagne skattereform, der vil halvere deres topskat. For de virkelig højtlønnede vil fordelen ved forskerskatteordningen omvendt stige, når toptopskatten indføres, jf. nedenstående tabel over marginalskattesatser fra 2026: