Ejere af små landbrug har udsigt til lavere grundskyld igen

Noget tyder på, at 13.000 mindre landbrug vender tilbage til igen at skulle betale grundskyld efter samme regler som de større landbrug, men det er uvist om ændringen får tilbagevirkende kraft.
Som et lyn fra en klar himmel fik ejerne af knap 21.000 mindre landbrugsejendomme i begyndelsen af april sidste år besked om, at deres ejendom med tilbagevirkende kraft til ejendomsvurderingen pr. 1. marts 2021 ville få en anden vurderingsstatus end hidtil. 

Omkring 15.000 ejendomme kunne se frem til at skulle skifte status fra landbrugsejendom til ejerbolig, mens ca. 4.500 ejendomme skulle ændre status fra landbrugsejendom til erhvervsejendom. Det sidste typisk fordi ejendommen var domicil for en entreprenør- eller håndværksvirksomhed. For begge grupper ville det forventeligt betyde stigende grundskyld.

Vurderingsstyrelsens udsendelse af varslingsbreve om den ændrede kategorisering skabte stor frustration over hele landet og førte blandt andet til dannelse af Facebookgruppen; ”Netværk mod nye ejendomsvurderinger af små landbrug”, der har mere end 15.000 medlemmer. 

Frustrationen skyldtes nok først og fremmest manglende information om den økonomiske betydning for ejerne af en ændret kategorisering for deres ejendom. Det gjaldt især for ejerne af de ejendomme, der skulle skifte status til erhvervsejendom, fordi de ikke blev tilbudt nogen form for overgangsordning. 

Konsekvenserne ved den ændrede kategorisering blev først tydligere i slutningen af 2023. Her modtog ejere af ejendomme, der skiftede status til ejerbolig, nemlig en forskudsopgørelse for 2024 med opkrævning af grundskyld og ejendomsværdiskat på basis af en foreløbig 2022-vurdering som ejerbolig, mens ejere af ejendomme, der skiftede status til erhvervsejendom, modtog en opkrævning af grundskyld for 2024 på basis af en foreløbig 2023-vurdering. 

Skiftet til ejerbolig
Ejere af ejendomme, der i forbindelse med den ændrede kategorisering skulle skifte fra landbrug til ejerbolig, fik mulighed for inden for en kortere frist at vælge at beholde deres eksisterende status som landbrug. Fastholdelsen gælder, indtil ejendommen bliver solgt. 

Det valgte ejerne af 8.212 ejendomme – svarende til knap 55 % af alle de berørte ejendomme – at gøre, jf. et nyligt svar fra skatteministeren til Folketingets Skatteudvalg.

Når ikke flere valgte at gøre brug af muligheden, skyldes det efter vores vurdering flere forhold. En del ældre ejere fik formentlig aldrig søgt, fordi de ikke var opmærksomme på muligheden, mens andre med det samme satte deres ejendom til salg, hvilket gjorde ordningen irrelevant for dem. Endelig er der nok en del for hvem, en højere grundskyld modsvares af muligheden for et senere skattefrit salg, hvorfor de har valgt at acceptere den ændrede status.

Naturejendomme
Som en konsekvens af de mange protester mod den ændrede kategorisering blev der indgået en politisk aftale om, at muligheden for en ny vurderingskategori for små landbrugsejendomme med betegnelsen ”naturejendomme” skulle undersøges. 

Dette arbejde er nu kommet så langt, at der ifølge en nyhed fra Skatteministeriet vil blive fremlagt en endelig model til politisk drøftelse lige efter sommerferien. Den vil indebære, at vådområder, naturarealer, brakjord og lignende skal beskattes på samme lempelige vilkår, som større landbrug bliver det. En model som angiveligt vil bringe 13.000 mindre landbrug – men efter vores vurdering næppe de ejendomme som har fået status som erhvervsejendomme – tilbage til den status, som de tidligere havde. Det fremgår ikke af nyheden, hvorvidt de kommende regler vil få tilbagevirkende kraft. 
 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.