Aktieløn i et arbejdsgiverperspektiv
Aktieløn i et arbejdsgiverperspektiv
Aktielønsordninger kan etableres på flere forskellige måder og med forskellige skattemæssige konsekvenser både for medarbejderne og for virksomheden, men det er sjældent kun skatten, der er afgørende for valg af aktielønsmodel.
På de sociale medier har man i en periode kunnet se opslag fra ansatte i IT-selskabet Two-day, som har fortalt, at de er medejere af virksomheden. Det har faktisk 40 % af selskabets 2.700 ansatte nemlig valgt at blive. Et godt eksempel på, at lønmodtagere også i Danmark finder medejerskab af deres arbejdsplads for interessant.
Aktieløn findes i flere forskellige former. Novo Nordisk er således kendt for typisk med tre års mellemrum at give sine ansatte gratis aktier. Andre virksomheder giver også gratis aktier, men måske kun hvis medarbejderne også køber aktier for egne midler – altså 1:1. I andre tilfælde – fx i startups – har aktieløn til formål at skaffe kapital til virksomheden derved, at medarbejderne tegner nye aktier i selskabet. Nogle gange til favørkurs andre gange til markedskurs. Uanset vilkårene giver det medarbejderne mulighed for at få del i den værdistigning, som de selv er med til at skabe.
Når der tales og skrives om aktieløn, fokuseres der normalt mest på de ansatte og den skattefordel, som de kan opnå ved at få beskattet hele eller dele af deres gevinst som aktieindkomst. Når det gælder arbejdsgiversiden, ses aktieløn ofte som et middel til at knytte medarbejderne tættere til virksomheden og til at skabe sammenhold mellem disse og i nogle tilfælde også som et alternativ til pengeløn, fordi der ikke er råd til store lønninger.
Skattemæssigt findes der to regelsæt for aktieløn. Efter det ene beskattes de ansatte på udnyttelsestidspunktet af den økonomiske gevinst ved ordningen. Beskatningen sker som personlig indkomst, og gevinsten kommer automatisk med på de ansattes årsopgørelse, hvis arbejdsgiveren opfylder sin indberetningspligt til Skattestyresen, jf. denne artikel. Arbejdsgiven har i sådanne tilfælde på sin side fradrag som en lønudgift for et beløb svarende til medarbejdernes gevinst. Altså forskellen mellem markedsværdien af aktierne på udnyttelsestidspunkt og det beløb, som medarbejderen betaler for disse. Arbejdsgiveren har også fradrag for rådgiverudgifter i forbindelse med aktielønsordningen. Hvis de ansatte beholder de modtagne aktier, vil de ved et senere salg af disse blive beskattet som aktieindkomst af forskellen mellem salgsprisen og værdien på modtagelsestidspunktet.
Efter det andet regelsæt beskattes de ansatte først i det år, hvori de sælger deres aktier og da som aktieindkomst. Set fra medarbejdernes side kan det være ganske favorabelt. Lovgivningsmæssigt er det derfor bestemt, at denne type løn højst må udgøre 10-50 % af den ansattes løn, jf. denne artikel om aktieløn i startups. Ordninger efter dette regelsæt giver ikke arbejdsgiveren nogen form for lønfradrag, men kun fradrag for rådgiverudgifter.
Lidt forsimplet kan man derfor sige, at de ordninger, der skattemæssigt er mest favorable for virksomhederne, er de ordninger, som skattemæssigt er mindst interessante for deres medarbejdere og omvendt. De skattemæssige konsekvenser er dog sjældent eneafgørende for valget af en model for en aktielønsordning, idet mange andre forhold også har betydning.
Ønsker I rådgivning om den praktiske side af etablering af en aktielønsordning, er I velkomne til at kontakte os. Vi har eksperter med indsigt i reglerne i alle landets regioner. Vi kan fx hjælpe både med at udarbejde konsekvensberegninger for virksomheden og præsentationsmateriale til medarbejderne samt deltage i personalemøder herom. Vi kan også bistå virksomheden med korrekt indberetning til Skattestyrelsen og hjælpe medarbejderne med indberetning til årsopgørelsen i de tilfælde, hvor det er aktuelt.
Aktieløn findes i flere forskellige former. Novo Nordisk er således kendt for typisk med tre års mellemrum at give sine ansatte gratis aktier. Andre virksomheder giver også gratis aktier, men måske kun hvis medarbejderne også køber aktier for egne midler – altså 1:1. I andre tilfælde – fx i startups – har aktieløn til formål at skaffe kapital til virksomheden derved, at medarbejderne tegner nye aktier i selskabet. Nogle gange til favørkurs andre gange til markedskurs. Uanset vilkårene giver det medarbejderne mulighed for at få del i den værdistigning, som de selv er med til at skabe.
Når der tales og skrives om aktieløn, fokuseres der normalt mest på de ansatte og den skattefordel, som de kan opnå ved at få beskattet hele eller dele af deres gevinst som aktieindkomst. Når det gælder arbejdsgiversiden, ses aktieløn ofte som et middel til at knytte medarbejderne tættere til virksomheden og til at skabe sammenhold mellem disse og i nogle tilfælde også som et alternativ til pengeløn, fordi der ikke er råd til store lønninger.
Skatteovervejelser på arbejdsgiversiden
Skattemæssigt findes der to regelsæt for aktieløn. Efter det ene beskattes de ansatte på udnyttelsestidspunktet af den økonomiske gevinst ved ordningen. Beskatningen sker som personlig indkomst, og gevinsten kommer automatisk med på de ansattes årsopgørelse, hvis arbejdsgiveren opfylder sin indberetningspligt til Skattestyresen, jf. denne artikel. Arbejdsgiven har i sådanne tilfælde på sin side fradrag som en lønudgift for et beløb svarende til medarbejdernes gevinst. Altså forskellen mellem markedsværdien af aktierne på udnyttelsestidspunkt og det beløb, som medarbejderen betaler for disse. Arbejdsgiveren har også fradrag for rådgiverudgifter i forbindelse med aktielønsordningen. Hvis de ansatte beholder de modtagne aktier, vil de ved et senere salg af disse blive beskattet som aktieindkomst af forskellen mellem salgsprisen og værdien på modtagelsestidspunktet.Efter det andet regelsæt beskattes de ansatte først i det år, hvori de sælger deres aktier og da som aktieindkomst. Set fra medarbejdernes side kan det være ganske favorabelt. Lovgivningsmæssigt er det derfor bestemt, at denne type løn højst må udgøre 10-50 % af den ansattes løn, jf. denne artikel om aktieløn i startups. Ordninger efter dette regelsæt giver ikke arbejdsgiveren nogen form for lønfradrag, men kun fradrag for rådgiverudgifter.
Lidt forsimplet kan man derfor sige, at de ordninger, der skattemæssigt er mest favorable for virksomhederne, er de ordninger, som skattemæssigt er mindst interessante for deres medarbejdere og omvendt. De skattemæssige konsekvenser er dog sjældent eneafgørende for valget af en model for en aktielønsordning, idet mange andre forhold også har betydning.