Tre nye afgørelser fra Landsskatteretten illustrerer vanskelighederne med at få godkendt softwareudvikling som omfattet af den skattemæssige definition på forsknings- og udviklingsomkostninger.
Især i de senere år har det været gunstigt for virksomhederne at afholde udgifter til forskning og udvikling derved, at udgifterne har kunnet fratrækkes i skatteregnskabet med et større beløb end de faktiske udgifter – nemlig med 130 %. Ordningen med ekstrafradrag udløb ved udgangen af 2022. Det er dog forventningen, at den nye regering vil forlænge ordningen – måske ligefrem permanentgøre den – men noget lovforslag er endnu ikke fremsat.
Ved siden af ordningen med ekstrafradrag findes et regelsæt, hvorefter underskudsgivende virksomheder – typisk start ups – efter ansøgning og under visse betingelser kan få udbetalt negativ skat med et beløb svarende til 22 % af deres FoU-omkostninger, dog højest af et beløb svarende til det skattemæssige underskud, hvis dette er mindre end udviklingsomkostningerne.
Mange virksomheder har oplevet, at Skattestyrelsen har haft en noget restriktiv tilgang til spørgsmålet om, hvad der i skattemæssig forstand kan anses for forsknings- og udviklingsudgifter, herunder især når det gælder udgifter til softwareudvikling. Det fik sidste år Skattestyrelsen til – noget usædvanligt – at udsende en pressemeddelelse, hvori styrelsen imødegik kritikken. At der har været noget om snakken, kan dog illustreres med tre netop offentliggjorte afgørelser fra Landsskatteretten.
Software til innovation
Den ene afgørelse handler om et selskab, der havde udviklet to digitale løsninger til at styrke innovation i virksomheder samt en metode til udskiftning af en IT-platform uden at tage den ud af drift. Virksomheden havde efterfølgende modtaget støtte fra Innobooster til videreudvikling af den ene løsning. Landsskatteretten fandt ikke, at der var tale om nye eller væsentligt forbedrede produkter eller processer, hvorfor der ikke kunne ske udbetaling af negativ skat.
Software til detailbranchen
Den anden afgørelse handler om et selskab, der havde afholdt udgifter til udvikling af software, der var opbygget efter en byggeklodsmodel, og som kunne skræddersys til forskellige brancher og efter kundens specielle behov. Landsskatteretten anså imidlertid ikke udgifterne som forsøgs- og forskningsudgifter. Der blev lagt særlig vægt på, at selskabets egne oplysninger ikke var understøttet af objektive kendsgerninger i form af fx sagkyndige erklæringer eller syn og skøn.
Software til styring af investeringer
Den tredje afgørelse handler om et selskab, der havde udviklet en investeringsplatform til mikroinvesteringer. Landsskatteretten mente ikke, at selskabet havde drevet forsøgs- og forskningsvirksomhed, da lignende koncepter allerede var udbudt i udlandet. At selskabet var først med deres platform på det danske marked, medførte ikke, at der forelå nye eller væsentligt bedre produkter.
Kommentar
Afgørelserne illustrerer, at det i relation til softwareudvikling ikke er tilstrækkeligt for udbetaling af negativ skat/forhøjet fradrag, at softwaren eller konceptet er nyt og innovativt, hvis den tekniske løsning ikke i sig selv er ny og væsentlig bedre end kendt teknik og viden. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne gør sig umage med at beskrive og dokumentere deres arbejde.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.