Skat ved deltagelse i arbejdsgiverbetalte netværksmøder
Skat ved deltagelse i arbejdsgiverbetalte netværksmøder
Set udefra er der måske nok en del lighedspunkter mellem deltagelse i møder i en lokal afdeling af Rotary og i en VL-gruppe, men skattemæssigt bedømmes de langt fra ens.
Danske arbejdsgivere betaler tilsammen hvert år betydelige summer for deres med-arbejderes deltagelse i netværksmøder af forskellig slags. Det gør virksomhederne, fordi de har en fast tro på, at deres ansatte via møderne ikke bare opnår indsigter, som de kan bruge i deres arbejde, men også – ikke mindst – får gode relationer til andre deltagere, som har eller kan få kommerciel betydning for firmaet.
Der findes utallige netværk, men groft sagt kan de inddeles i fire grupper:
Programmet for netværksmøderne har mange lighedspunkter, idet der næsten altid høres på indlæg fra et medlem eller fra en ekstern foredragsholder, ligesom fælles-spisning er et fast punkt, fordi det netop er de uformelle snakke under spisningen, der kan føre til relationer af arbejdsmæssig betydning for deltagerne. Et tredje ligheds-punkt er, at det ikke er gratis at deltage, hvilket rejser spørgsmål om beskatning af medlemmerne, hvis de ikke selv betaler. Hvorvidt det arbejdsgiverbetalte kontingent udgør et skattepligtigt gode, afhænger i høj grad af, hvilken gruppe der er tale om.
De blåstemplede grupper
Det antages som fast praksis, at et arbejdsgiverbetalt medlemskab af et ledernetværk eller en ERFA-gruppe ikke har skattemæssige konsekvenser for lønmodtagere. I en afgørelse fra 2012 fastslog Skatterådet således, at et arbejdsgiverbetalt medlemskab af en VL-gruppe ikke skulle anses for et skattepligtigt personalegode. Afgørelsen synes baseret på en opfattelse af, at det er de faglige indlæg ved møderne, og ikke den sociale del, herunder evt. fællesspisning, der er omdrejningspunktet for disse.
De sortstemplede grupper
De traditionsrige netværksgrupper som Junior Chamber mv. har i skattemæssig hen-seende altid været betragtet som noget, der henhører under privatsfæren. I en mere end 25 år gammel afgørelse fastslog Skattestyrelsen således, at ansatte i et pengeinsti-tut var skattepligtige af de kontingenter, som deres arbejdsgiver betalte for deres medlemskab af blandt andet Lions Club, Rotary og forskellige andre loger. For nylig er landsskatteretten nået frem til samme resultat for ansatte i et advokatfirma, der betal-te for deres ansattes deltagelse i sådanne klubber. Du kan læse afgørelse her.
Sportsverdenens erhvervsklubber
Når det gælder den slags, afhænger spørgsmålet om beskatning i første række af, hvorvidt møderne i klubben er en del af en samlet pakke. I en afgørelse fra 2018 fast-slog Landsskatteretten således, at et arbejdsgiverbetalt kontingent til en erhvervsklub under en golfklub ikke skulle beskattes. da Kontingentet dækkede primært betaling for et reklameskilt og for omtale på klubbens hjemmeside. Derudover adskilte deltagelse i golfturneringer arrangeret af erhvervsklubben sig ikke væsentligt fra deltagelse i for-retningsmæssige receptioner eller netværk i virksomheder eller på restauranter. Du kan læse mere om afgørelsen i denne artikel.
Der findes utallige netværk, men groft sagt kan de inddeles i fire grupper:
- De prestigebetonede ledernetværk med de særlige VL-grupper i spidsen.
- ERFA-grupper af forskellig slags, hvor fagfolk mødes med henblik på vidende-ling.
- De traditionsrige netværksgrupper, der blandt andet omfatter Rotary, Lions Club, Ladies Circle, Junior Chamber, skyttelaug og frimurerloger.
- Sportsverdenens utallige erhvervsklubber, hvor repræsentanter for sponsor-virksomhederne møder hinanden.
Programmet for netværksmøderne har mange lighedspunkter, idet der næsten altid høres på indlæg fra et medlem eller fra en ekstern foredragsholder, ligesom fælles-spisning er et fast punkt, fordi det netop er de uformelle snakke under spisningen, der kan føre til relationer af arbejdsmæssig betydning for deltagerne. Et tredje ligheds-punkt er, at det ikke er gratis at deltage, hvilket rejser spørgsmål om beskatning af medlemmerne, hvis de ikke selv betaler. Hvorvidt det arbejdsgiverbetalte kontingent udgør et skattepligtigt gode, afhænger i høj grad af, hvilken gruppe der er tale om.
De blåstemplede grupper
Det antages som fast praksis, at et arbejdsgiverbetalt medlemskab af et ledernetværk eller en ERFA-gruppe ikke har skattemæssige konsekvenser for lønmodtagere. I en afgørelse fra 2012 fastslog Skatterådet således, at et arbejdsgiverbetalt medlemskab af en VL-gruppe ikke skulle anses for et skattepligtigt personalegode. Afgørelsen synes baseret på en opfattelse af, at det er de faglige indlæg ved møderne, og ikke den sociale del, herunder evt. fællesspisning, der er omdrejningspunktet for disse.
De sortstemplede grupper
De traditionsrige netværksgrupper som Junior Chamber mv. har i skattemæssig hen-seende altid været betragtet som noget, der henhører under privatsfæren. I en mere end 25 år gammel afgørelse fastslog Skattestyrelsen således, at ansatte i et pengeinsti-tut var skattepligtige af de kontingenter, som deres arbejdsgiver betalte for deres medlemskab af blandt andet Lions Club, Rotary og forskellige andre loger. For nylig er landsskatteretten nået frem til samme resultat for ansatte i et advokatfirma, der betal-te for deres ansattes deltagelse i sådanne klubber. Du kan læse afgørelse her.
Sportsverdenens erhvervsklubber
Når det gælder den slags, afhænger spørgsmålet om beskatning i første række af, hvorvidt møderne i klubben er en del af en samlet pakke. I en afgørelse fra 2018 fast-slog Landsskatteretten således, at et arbejdsgiverbetalt kontingent til en erhvervsklub under en golfklub ikke skulle beskattes. da Kontingentet dækkede primært betaling for et reklameskilt og for omtale på klubbens hjemmeside. Derudover adskilte deltagelse i golfturneringer arrangeret af erhvervsklubben sig ikke væsentligt fra deltagelse i for-retningsmæssige receptioner eller netværk i virksomheder eller på restauranter. Du kan læse mere om afgørelsen i denne artikel.