At indbetale penge til en ratepension, uden at få skattefradrag for indbetalingen, er en ubetinget dårlig idé, fordi du derved ender med at betale skat to gange af de samme penge. Første gang når du tjener dem. Anden gang når du får dem udbetalt som pension. Dermed kan du ende med at betale helt op mod 80 % i skat af pengene.
På trods af det åbenlyst tossede ved at indbetale for meget, var der alene for indkomståret 2021 ifølge Skattestyrelsen næsten 43.000 personer, der gjorde det. De indbetalte alle mere end 58.500 kr. til deres ratepension, hvilket dette år var det maksimalt fradragsberettigede beløb for den slags.
Dem, der indbetaler for meget, kan nemt korrigere fejlen. De kan nemlig enten få det for meget indskudte beløb udbetalt igen (uden skat), eller de kan få beløbet overført til en livrente og på den måde genvinde fradragsretten. På trods af den åbenlyse fordel ved at gøre én af delene, så er det kun ganske få, der gør det. For indkomståret 2021 således mindre end 10 % af de berørte.
Årsagen til den lave korrektionsrate er, at kun få er opmærksomme på, at Skattestyrelsen har skåret deres fradrag ned til det maksimale. De fleste lever i uvished om deres fejl og betaler derfor den ultimative pris for denne = dobbeltbeskatning.
Og sådan har det formentlig været hvert år siden 2010, hvor der blev indført loft over fradrag for indbetalinger til ratepensioner. Alene for de seneste fem år er der indbetalt ca. 1,5 mia. kr. over loftet, som der ikke er korrigeret for, jf. nedenstående tabel, der bygger på oplysninger fra Skattestyrelsen:
Skatteværdien er udtryk for den unødige merskat, som de berørte i gennemsnit betaler. Den er udregnet som 52 % af det mistede fradrag, da det er forudsat, at alle de berørte betaler topskat. Det er vores vurdering, at der er mange gengangere imellem dem, der indbetaler mere, end de kan få fradrag for. Nogle har derfor over tid nok betalt op mod 100.000 kr. mere i skat end nødvendigt. Enkelte måske endda mere.
Det står på årsopgørelsen
Hvis der er indbetalt mere på en ratepension, end der kan opnås fradrag for, fremgår det direkte af årsopgørelsen. I tekstboksen med overskriften ”Vær opmærksom på” anføres det nemlig, at fradraget er beskåret enten ved en indkomstforhøjelse i rubrik 347, hvis der er tale om indbetaling fra en arbejdsgiver, eller ved en fradragsbeskæring i rubrik 21, hvis der er tale om en indbetaling til en privattegnet ordning. I begge tilfælde indledes teksten på årsopgørelsen med ordene ”Du kan få penge tilbage”.
Hvis der fremgår en sådan tekst af din årsopgørelse for 2022, anbefaler vi, at du straks gennemgår dine årsopgørelser mindst tilbage til 2012, hvor fradragsloftet blev sat ned til 50.000 kr. og dermed fik betydning for en større gruppe. Det er nemlig stadig muligt at reparere fejlen, fordi der ikke gælder nogen forældelsesfrist i forhold til muligheden for at få tilbagebetalt beløb, som der ikke er opnået fradrag for.