Moms af ikke opkrævet husleje

Den omstændighed, at en virksomhed har krav på betaling for en vare eller ydelse, er ikke altid nok til, at pengene rent faktisk kommer i kassen. Særligt i perioder hvor samfundsøkonomien er udfordret, er der ofte kunder, som har svært ved at betale deres regninger, og ikke så sjældent må leverandøren hjælpe ved at give henstand eller ligefrem afkald på en betaling. I forhold til det sidste er det vigtigt, at tingene i så fald bliver gjort på den rigtige måde, da leverandøren ellers nemt ender med at måtte betale moms af den ikke modtagne betaling. Det viser en ny afgørelse fra Landsskatteretten.

 

Ingen regning  

Sagen handlede om ejeren af en kro, som var under restaurering med henblik på at blive solgt. Et arbejde som imidlertid måtte indstilles, da ejeren blev ramt af sygdom. Han vurderede, at det herefter ville blive nemmere at sælge kroen, hvis den var i drift. Han udlejede derfor ejendommen til sin søn med henblik på, at denne skulle etablere sædvanlig krodrift i bygningen. Ifølge den mellem parterne indgåede aftale, skulle sønnen betale husleje på 20.000 kr. om måneden med tillæg af moms, idet faderen var frivilligt registreret for moms ved udlejning af fast ejendom.

For de første to måneder udstedte faderen en faktura på huslejen inklusive moms, som sønnen straks betalte. Yderligere husleje blev imidlertid ikke opkrævet. Ifølge parternes forklaring fordi det ikke var muligt for sønnen at gøre krodriften rentabel.

Skattestyrelsen henholdt sig til, at faderen ifølge lejekontrakten havde krav på husleje med moms og beskattede ham derfor af den ikke opkrævede husleje med 240.000 kr. og krævede samtidig indbetaling af momsen med 60.000 kr. for kalenderåret 2017. Kun momsdelen blev påklaget til Landsskatteretten, der stadfæstede afgørelsen med den begrundelse, at det ikke var godtgjort, at der var givet afkald på huslejen.

 

Kommentar

Udfaldet er ikke overraskende. Dels fordi parterne var nærtstående – hvilket skærper kravene til godtgørelsen af, at der handles på markedsvilkår – og dels fordi momspraksis er overordentlig restriktiv i forhold til formalia. Når først der er leveret en momspligtig ydelse, kræver det således klar dokumentation, hvis momsen ikke skal afregnes. Det er således ikke muligt at reparere på forholdet, når Skattestyrelsen kommer på momskontrol ved først at udstede en faktura og derefter en kreditnota på dette tidspunkt. Hvis huslejen ønskes nedsat helt eller delvist for en periode – uden at der skal afregnes moms af den ikke opkrævede husleje – vil det normalt forudsætte, at der på forkant indgås en skriftlig aftale mellem parterne herom.

Problemstillingen kan også forekomme mellem uafhængige parter. I en afgørelse fra 2020 fastslog Landsskatteretten, at en virksomhed ikke kunne fratrække momsen af en faktura, som var udstedt til en kunde, men som imidlertid ikke var betalt, og som virksomheden – af frygt for at miste kunden – ikke havde sendt til tvangsinddrivelse. Der er ikke megen tvivl om, at en kreditnota i dette tilfælde ville have løst problemet.

Som det fremgår ovenfor, blev faderen i den senest afgjorte sag dømt til at betale momsen af den ikke opkrævede husleje. Umiddelbart skulle man tro, at sønnen derfor ville kunne opnå momsfradrag for et tilsvarende beløb, men dette er ikke sandsynligt, da der ikke var udstedt en faktura med moms, hvilket er en forudsætning for momsfradrag. Se mere herom i denne artikel.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.