Gældsforpligtelser opdeles i årsregnskabet i kortfristet og langfristet gæld, og opdelingen sker efter helt enkle principper. Kortfristet gæld defineres nemlig som forpligtelser, der forfalder til betaling inden for 12 måneder efter regnskabsårets udløb. Gæld, der skal betales på et senere tidspunkt, er dermed automatisk langfristet gæld. Den del af et langfristet lån, der forfalder inden for 12 måneder, skal dog optages som kortfristet gæld. Langfristede lån vil derfor ofte indeholde en kortfristet del.
Visse typer af gæld – fx varekreditorer, koncernmellemværender og anden gæld – synes ofte nærmest pr. automatik at blive opfattet som kortfristet gæld. Det er de også i de fleste tilfælde, men i princippet skal der foretages en konkret vurdering af hver enkelt gældspost.
En kassekredit, som almindeligvis løber over mange år, vil sjældent opfylde kriterierne for at være en langfristet gæld, fordi pengeinstituttet næsten altid kan forlange kreditten indfriet med kort varsel.
Lånebetingelser overtrådt på balancedagen
Hvis det er klart, at vilkårene for et givet lån er overtrådt på balancedagen, skal hele gælden optages som kortfristet gæld. Det gælder også, selvom långiveren efter balancedagen giver besked om, at lånet – trods bruddet på betingelserne – ikke vil blive opsagt og derfor videreføres uændret. Der er nemlig i så fald tale om en såkaldt efterfølgende ikke-regulerende begivenhed. Læs nærmere om dette begreb i denne artikel.
Hvis det ikke er givet, at lånebetingelserne er overtrådt, men der alligevel består en reel risiko for, at dette vil ske efter balancedagen, skal den samlede gæld også optages som kortfristet, medmindre det anses for usandsynligt, at lånet vil blive opsagt indenfor 12 måneder. I så fald kan lånet fortsat optages som langfristet gæld.
Et lån, der er udløbet inden balancedagen, skal også optages som kortfristet gæld, selvom der efter balancedagen aftales en forlængelse af lånets løbetid.
Gældseftergivelser
I nogle tilfælde er de økonomiske problemer så store, at en videreførelse af virksomheden kun er mulig, hvis alle eller nogle af selskabets kreditorer eftergiver hele eller dele af deres gæld.
Den regnskabsmæssige behandling af sådanne gældseftergivelser afhænger i første række af, om der er tale om eftergivelse af koncernintern gæld, eller om der er tale om en samlet ordning med alle de væsentligste af selskabets kreditorer.
Er der tale om eftergivelse af koncernintern gæld, skal gevinsten hos låntageren som udgangspunkt indregnes på egenkapitalen, mens den ved aftaler med flere kreditorer som udgangspunkt skal indregnes i resultatopgørelsen. Se nærmere herom i denne artikel.
Låneomlægninger
I de tilfælde, hvor et selskabs gæld omlægges, afhænger den regnskabsmæssige behandling af omlægningen af, om denne har medført en væsentlig ændring af det omlagte lån. Det kan du læse mere om i denne artikel.