At sidde i uskiftet bo, er ikke altid den optimale løsning

De voksende formuer giver et øget incitament til at overveje, hvilken skifteform der er bedst for en efterlevende ægtefælle. Det, der ved første øjekast forekommer mest naturligt, er ikke altid bedst i økonomisk forstand.
Hvis et ægtepar har almindeligt formuefællesskab og kun fælles børn, har den længstlevende krav på at sidde i uskiftet bo, hvis denne ønsker det, hvilket langt de fleste gør. Ofte uden at have tænkt nærmere over det. Havde den førstafdøde særbørn, kræver det samtykke fra disse, for at den længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Spørgsmålet om skifteformen afgøres som udgangspunkt på det første møde i skifteretten umiddelbart efter førstafdødes død. Hvis den længstlevende hér udtrykker ønske om at sidde i uskiftet bo og dermed skattemæssigt indtræde i afdødes sted, kan han eller hun ikke uden videre efterfølgende fortryde dette. Derfor er det vigtigt, at man forinden har gjort sig nogle overvejelser om skifteformen.

Fordele ved at sidde i uskiftet bo
Den primære fordel ved at sidde i uskiftet bo ér, at der ikke skal udbetales arv, og at udleveringen ikke udløser beskatning af nogen art. Et uskiftet bo er derfor på den korte bane en fordel for den længstlevende, som efterfølgende via gaver kan bringe boets formue ned under den skattepligtige grænse for dødsboer. Se nærmere herom i denne artikel

Fordele ved at vælge skifte
Følgende forhold vil normalt både hver for sig og sammen tale for at gennemføre et skifte efter førstafdøde:
  • Et skifte betyder, at den længstlevende ægtefælle senere frit vil kunne gifte sig igen, uden til den tid at skulle gennemføre et skifte. En længstlevende ægtefælle kan i tilfælde af et nyt ægteskab nemlig ikke fortsætte med at sidde i uskiftet bo. 
  • Et skifte betyder, at længstlevende frit kan bestemme over sin formue. Hvis den længstlevende sidder i uskiftet bo, må han eller hun bruge – men ikke misbruge – midlerne i boet. Det indebærer, at der er grænser for, hvor meget man kan forskelsbehandle sine børn, ligesom den længstlevende kun kan lave testamente for halvdelen af boet. Hvis der vælges skifte, vil længstlevende selv arve en del af formuen efter førstafdøde, hvilket alt andet lige vil øge det beløb, som længstlevende kan testamentere over.
  • Et skifte betyder, at den fremtidige værditilvækst på formuen tilfalder arvingerne. På den lange bane kan det derfor være en fordel at vælge skifte, også selvom det udløser skatter og afgifter.
  • Hvis boet efter førstafdøde er mindre end ca. 3,2 mio. kr. – grænsen i 2023 for dødsboers skattepligt – og rummer aktiver, som førstafdøde ikke ville kunne have solgt uden beskatning i levende live – fx aktier, K/S-andele eller en udlejningsejendom – vil et skifte betyde, at denne skat aldrig udløses. Vælger den længstlevende at sidde i uskiftet bo og efterfølgende sælge sådanne aktiver, kan skatten ikke undgås.

Vi kan hjælpe
De senere års store værdistigninger på fast ejendom og aktier har efter vores vurde-ring betydet, at færre dødsboer end tidligere i dag kan skiftes uden skatter og afgifter. Ønsker du en vurdering af, hvordan I er stillet, herunder hvad der for jer vil være det bedste at gøre, er I velkomne til at kontakte os. Vi har eksperter i alle landets regioner, der har indsigt i reglerne, og som ikke blot kan lave økonomiske konsekvensberegninger, men også kan hjælpe med alt papirarbejdet og med kontakten til myndighederne.
 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.