For første gang i flere år vil der til næste år formentlig igen være over en halv million danskere, der vil skulle betale topskat. Topskattegrænsen hæves med 16.400 kr., svarende til en stigning på knap 3 %.
Topskattegrænsen reguleres hvert år efter et kompliceret regnestykke med en procentsats, der svarer til lønudviklingen for arbejderes og funktionærers bruttolønninger – eksklusive bidrag til arbejdsmarkedspensioner og ATP – to år forud for det pågældende finansår.
Topskattegrænsen for 2023, der netop er offentliggjort og som lyder på 568.900 kr., er således fastsat ud fra lønudviklingen i 2021, der er opgjort til 2,97 %.
Det højere loft betyder, at kun personer med en gennemsnitlig månedlig indkomst på over 51.531 kr. før arbejdsmarkedsbidrag skal betale topskat i 2023. Løftet giver en skattelettelse på ca. 2.500 kr. til dem, der allerede ligger over den nye grænse.
Slut med de store stigninger i beløbsgrænsen
Ved en skattereform tilbage i 2012 blev det besluttet at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat, ganske betydeligt. Løftet skulle ske over en 10-årig periode, der slutter i år. Derfor har vi i en årrække været vant til ganske pæne stigninger i topskattegrænsen, fordi denne altså er blevet hævet både ud fra lønudviklingen og ud fra den politiske aftale om et højere loft.
Tilbage i 2017 lød topskattegrænsen således på 479.600 kr., mens den i 2022 lyder på 552.600 kr. Over disse fem år er grænsen dermed blevet løftet med 72.900 kr., det vil sige med i gennemsnit lige over 14.500 kr. om året. Når topskattegrænsen til næste år ikke desto mindre hæves med et højere beløb, nemlig med 16.400 kr., skyldes det ikke et ekstraordinært løft, men derimod, at lønudviklingen i 2021 var en del højere end i de foregående år.
Beregningsgrundlaget
Topskatten beregnes i 2023 som 15 % af den del af din personlige indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst over 48.800 kr. (2023), der overstiger beløbsgrænsen på de 568.900 kr. Der er ingen mulighed for overførsel af et uudnyttet bundfradrag (for topskat) mellem ægtefæller. For to ægtepar, der begge har en husstandsindkomst på 1 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag, men hvor indkomsten i det ene tilfælde er fordelt 50/50 og i det andet 20/80, vil det første par ikke skulle betale topskat, mens det andet vil skulle betale topskat med 27.525 kr.
Antal topskattebetalere
Skatteministeren har i et nyligt svar til Folketingets Skatteudvalg oplyst, at antallet af topskattebetalere forventes at ville udgøre ca. 470.000 i år og ca. 493.000 til næste år. Skønnet er imidlertid baseret på en lovmodel i kombination med regeringens økonomiske redegørelse fra maj. På grund af den siden da tiltagende inflation og dennes indvirkning på lønudviklingen er det derfor vores forventning, at det faktiske antal topskattebetalere i 2023 vil blive noget højere og kommer over en halv million.
Gennemsnitligt er det mindre end hver tiende dansker, der betaler topskat. En stor gruppe betaler topskat hvert år, mens andre kun gør det i enkelte år. I et ministersvar fra 2020 blev det oplyst, at der blandt de borgere, der i 2017 fyldte 59 år, var næsten 60 %, der havde betalt topskat i mindst ét år siden det år, hvori de fyldte 36 år. På grund af de efterfølgende løft af topskattegrænsen er denne andel faldet til nok under 40 %, men det er stadig ganske mange, der over tid kommer til at betale topskat.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.