Boliger, der ejes i fællesskab, giver ofte skattemæssige udfordringer, når et parforhold bliver opløst, og den ene part bliver boende i huset eller lejligheden. Det gælder især for papirløst samlevende.
Når et parforhold går i opløsning, sker der sædvanligvis det, at den ene part umiddelbart fraflytter den fælles bolig, mens den anden bliver boende. Hvis der er tale om en ejerbolig, som begge parter har stået som ejer af, vil den fraflyttede ofte have et ønske om, at huset eller lejligheden hurtigst muligt bliver solgt, eller at den tilbageblevne straks overtager den fraflyttedes ejerandel.
Det sidste er ikke altid så nemt, fordi den tilbageblevne part ikke altid kan blive kreditgodkendt til at overtage ejerskabet af hele ejendommen, og måske samtidig ikke er villig til flytte, så boligen kan blive solgt til tredjemand. Ikke så sjældent ender det derfor med, at begge parter bliver ved med at eje ejendommen sammen – ofte i flere år.
For papirløse giver dette øjeblikkeligt skattemæssige udfordringer, hvilket kan illustreres med en netop offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.
Det fraflyttede parcelhus
Sagen handlede om en kvinde, der i 2008 købte et helt almindeligt parcelhus sammen med hendes daværende samlever. I begyndelsen af 2011 fraflyttede hun imidlertid huset og bad samtidig ex-kæresten om at sælge dette, hvilket han imidlertid modsatte sig. De var også uenige om, hvordan et salg af huset skulle foregå, og om hvordan provenuet i et tilfælde af et salg skulle deles.
Ex-kæresten blev boende i huset frem til den 1. juni 2016, hvorefter huset stod tomt, indtil det blev solgt.
I sin afgørelse fastslog Landsskatteretten, at den der overlader en ejendom til en nærtstående – hvilket også omfatter tidligere partnere – skal stilles som ved udlejning til fremmede og derfor skal beskattes af forskellen mellem markedslejen og den faktisk modtagne leje, men med mulighed for fradrag for udgifter til ejendomsskat og husforsikring mv.
I det konkrete tilfælde havde kvinden ikke modtaget nogen husleje overhovedet, idet hun af sin advokat havde fået oplyst, at hun civilretligt ikke havde krav på en sådan. Dette var imidlertid uden betydning i forhold til beskatningen. Landsskatteretten tiltrådte derfor, at kvinden for årene 2015 og 2016 var blevet beskattet af beløb på henholdsvis 57.830 kr. og 38.553 kr.
Ex-kæresten
Den offentliggjorte afgørelse handler kun om kvinden, som fraflyttede det fællesejede hus. Det er imidlertid nærliggende at tro, at skattemyndighederne har rejst et tilsvarende krav mod hendes tidligere samlever, idet denne – når der ikke er betalt husleje – skattemæssigt anses for at have modtaget en gave svarende til den ikke-betalte husleje. Noget som de fleste vil anse for at være absurd, men som ikke desto mindre er en realitet.
Ægtefæller
Når ægteskaber opløses, og den ene ægtefælle flytter fra en ejerbolig, som har været ejet i fællesskab, kan de beskrevne skattemæssige konsekvenser om udlejningsbeskatning undgås frem til bodelingstidspunktet, hvis den fraflyttede part fortsat accepterer at betale ejendomsværdiskat af sin ejerandel af den fraflyttede bolig. Efter bodelingen gælder der det samme som for papirløse.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.