Skat ved brug af bonuspoint til ferierejser

Næsten alle flyselskaber og hotelkæder har forskellige former for loyalitetsprogrammer, hvoraf nogle kan kombineres. Fællesnævneren er, at der optjenes bonuspoint ved brugen af selskabernes ydelser. Bonuspoint, der kan bruges som betaling ved senere rejser og/eller overnatninger.

Når der optjenes bonuspoint i forbindelse med forretningsrejser, er det som udgangspunkt arbejdsgiveren, der kan bestemme, hvad de må bruges til. Hvis arbejdsgiveren tillader, at medarbejderen som et personalegode selv kan råde over pointene og måske bruge disse under sin sommerferie, giver det ofte anledning til spørgsmål om de skattemæssige konsekvenser hos medarbejderen og om arbejdsgiverens mulige pligt til at indberette brugen af bonuspointene til skattemyndighederne.

Det siger reglerne 

For at tage det sidste først, så har arbejdsgiveren ingen pligt til at foretage indberetning til Skattestyrelsen, hvis en medarbejder får lov til at bruge bonuspoint optjent under forretningsrejser til private ferierejser.

Hos medarbejderen er værdien af sådanne rejser skattepligtige som B-indkomst, og medarbejderen har selv pligt til at sørge for, at beløbet kommer med på årsopgørelsen. Beskatningen sker som personlig indkomst, men der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Den maksimale skat af værdien (marginalskatten) bliver dermed ca. 52 %.

Den skattepligtige værdi af rejsen og/eller hotelopholdet svarer til det beløb, som den rejsende skulle have betalt af egen lomme, hvis der ikke var anvendt bonuspoint. Det er altså rejsens markedsværdi, der beskattes.

Når ægtefæller deltager

Reglerne er de samme, hvis bonuspointene fra forretningsrejser er tilstrækkelige til ikke kun at dække medarbejderens egen ferierejse, men også ægtefællens/partnerens og måske også børnenes. I så fald er det stadig medarbejderen, der skal beskattes af værdien af hele familiens rejse, da frirejsen udspringer af medarbejderens forretningsrejser og derfor er et personalegode for denne.

Apropos ægtefæller, så hænder det, at virksomheder tilbyder at betale for rejser til udlandet for at besøge – og evt. holde ferie sammen med - en udstationeret ægtefælle eller kæreste i stedet for at betale for en hjemrejse for denne. Også i sådanne tilfælde er det den ansatte, som er skattepligtig af ægtefællens frirejse.