Tirsdag den 15. november 2022 åbner Skattestyrelsen for adgangen til forskudsopgørelsen for 2023. Her forklarer vi, hvor beløbene på opgørelsen kommer fra, og hvornår det kan være en god idé at ændre dem.
De beløb, der fremgår af forskudsopgørelsen for 2023, vil i de fleste tilfælde være hentet enten fra din forskudsopgørelse for 2022 eller fra din årsopgørelse fra 2021.
Indkomsten på forskudsopgørelsen
Den løn, som fremgår af forskudsopgørelsen, vil enten være lønnen ifølge årsopgørelsen for 2021 forhøjet med 5 %, eller lønnen ifølge forskudsopgørelsen for 2022 forhøjet med 3 %. Når det gælder indtægter i form af tjenestemandspensioner og private pensioner, vil procenterne være lidt lavere – nemlig 2,4 % henholdsvis 1,95 %.
Dine fradrag på forskudsopgørelsen
Når det gælder rentefradrag, kørselsfradrag samt fradrag for udgifter til fagforening og A-kasse mv., vil fradragene på forskudsopgørelsen for 2023 som udgangspunkt være identiske med de tilsvarende fradrag (1:1) på din årsopgørelse for 2021. Hvis du imidlertid på noget tidspunkt har korrigeret i din forskudsopgørelse for 2022, vil fradragene være hentet fra denne (1:1), uanset hvilken rubrik i forskudsopgørelsen for 2002, du har ændret. To fradrag – beskæftigelsesfradraget og jobfradraget – beregnes automatisk ud fra den løn, som fremgår af opgørelsen. Du kan altså ikke selv ændre disse beløb.
Hvornår skal du rette i tallene?
Justering af forskudsopgørelsen for 2023 vil normalt kun være nødvendig, hvis din privat-økonomi har ændret sig væsentligt i løbet af 2022, fx hvis du er gået på pension eller efterløn, eller hvis du er blevet arbejdsløs eller har fået markant kortere på arbejde, så dit kørselsfradrag er lavere.
Mange boligejere får højere renteudgifter i 2023, end hvad der fremgår af forskudsopgørelsen. Hvis du er én af dem og gerne vil betale den rigtige skat med det samme, bør du korrigere fradraget. Alternativt kan du lade tallet stå og glæde dig til udbetaling af en højere overskydende skat i 2024, hvis ellers din indkomst og dine øvrige fradrag kommer til at stemme med forskudsopgørelsen.
På indtægtssiden skal du være opmærksom på følgende:
- Tjener du i gennemsnit mindre end ca. 35.700 kr. om måneden før arbejdsmarkedsbidrag, skal du hellere sætte din indkomst lidt for lavt end lidt for højt, hvis du vil undgå restskat. Det skyldes, at dit beskæftigelsesfradrag – der beregnes automatisk – ellers bliver sat for højt. Selvom du sætter din indkomst lidt lavere end forventet, får du ikke restskat af den grund. Din trækprocent vil nemlig sikre, at der trækkes skat af din faktiske indkomst.
- Regner du med i gennemsnit at tjene et sted mellem 35.700 kr. og 51.500 kr. om måneden før AM-bidrag, er det faktisk ligegyldigt, om du sætter din indkomst for højt eller lavt indenfor dette interval. Tjener du mere, trækkes der automatisk mere i skat, og tjener du mindre, trækkes der også automatisk mindre i skat.
- Forventer du i gennemsnit at tjene mere end ca. 51.500 kr. om måneden før AM-bidrag, sådan at du skal betale topskat, er det bedre at sætte indkomsten lidt for højt end lidt for lavt, hvis du vil undgå restskat. Det skyldes, at din trækprocent er lavere end din marginalskatteprocent. Hvis du tjener mere end din forskudsregistrerede indkomst, vil du derfor sandsynligvis få restskat.
Erfaringsmæssigt er det oftere for høje fradrag på forskudsopgørelsen snarere end for lavt sat indkomst, der fører til restskat. Det skal man have for øje ved gennemgangen.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.