Virksomhederne må fortsat ikke på daglig basis tilpasse antallet af kuverter til det antal medarbejdere, der rent faktisk møder ind, hvis de ansatte skal være omfattet af de skattemæssige regler for kantineordninger.
Madordninger på jobbet er formentlig det mest populære personalegode af alle. Ikke mange gider nemlig smøre madpakke, hvis de kan blive fri for det. Det er arbejdsgiverne naturligvis fuldt opmærksomme på, og i kampen om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft er madordninger derfor et vigtigt konkurrenceparameter mange steder.
Heldigvis understøtter skattereglerne denne type personalepleje. I alle tilfælde i udgangssituationen. Arbejdsgiverne må nemlig gerne give et pænt tilskud til en madordning, uden at dette udløser beskatning hos de ansatte. Eneste krav er som udgangspunkt, at der ikke må serveres luksusmad, og at medarbejderne af egen lomme betaler mindst 15 kr. pr. dag. Dog 20 kr., hvis der serveres andet end postevand til maden.
På trods af områdets store praktiske betydning har Skattestyrelsens behandling af dette altid forekommet noget stedmoderlig. Styrelsen vil gerne være med til, at de ansatte er skattefrie af arbejdsgiverens tilskud, men styrelsen er ganske striks, når det gælder håndteringen af madordninger i praksis. Fx fastslog Skatterådet tilbage i 2017, at der ikke kan etableres en skattefri madordning, hvis de ansatte har adgang til mere end ét måltid mad på jobbet. Altså fx både morgenmad og frokost. Læs mere herom i denne artikel.
Den daglige madproduktion
Uanset om medarbejdernes egenbetaling opkræves med et fast beløb pr. dag eller pr. måned, må den gerne reduceres til det antal dage, hvor medarbejderen rent faktisk er til stede. Dog kun, hvis arbejdsgiveren fører kontrol med tilstedeværelsen.
Det forhold, at medarbejderne gerne må nøjes med at betale for de dage, hvor de rent faktisk spiser på jobbet, er imidlertid ikke det samme som, at arbejdsgiveren på daglig basis gerne må tilpasse madproduktionen i kantinen til det antal medarbejdere, der er på arbejde. Det har skatteministeren for nylig bekræftet i et svar til Folketingets Skatteudvalg.
I svaret oplyser ministeren, at det vil være i strid med skattereglerne på området, hvis der sker en sådan tilpasning, idet reglerne forudsætter, at det ikke er muligt at henføre en bestemt værdi af personalegodet til den enkelte medarbejder. Ministeren oplyser i svaret, at han grundlæggende anser reglerne for at være fornuftige, og at madspild kan forhindres på andre måder end ved at tilpasse produktionen, fx ved at begrænse udvalget, servere mindre portioner og ved at genanvende overskydende mad.
Med svaret ligger det fast, at der ikke er udsigt til nogen opblødning af den administrative praksis på området, og at der politisk ikke er nogen planer om at lovgive på dette.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.