Forskudsopgørelsen er et skattemæssigt budgetskema for det kommende år. Opgørelsen skal sikre, at vi løbende betaler så meget i skat, at vi ikke ender med at få en restskat – og den virker. Kun ca. 20 % får restskat.
Fra torsdag den 18. november 2021 kan du på skat.dk se din forskudsopgørelse for 2022. Den er ikke omgærdet med samme spænding som årsopgørelsen. Ingen sidder i kø for at se den, og i det hele taget er det ikke mange, der tjekker forskudsopgørelsen. Det til trods for, at Skattestyrelsen i stort anlagte kampagner på de sociale medier indtrængende opfordrer os til at gøre det.
Forklaringen på den beskedne interesse for forskudsopgørelsen er, at den i praksis er uden større betydning for langt de fleste. Hvis du ikke forventer, at din bolig- og jobsituation vil forandres væsentligt i 2022 i forhold til tidligere – hvilket er tilfældet for de fleste – har du således intet at frygte. Hvis du til gengæld forlader arbejdsmarkedet til næste år, har fået kortere eller længere til arbejde eller har nedbragt eller øget dine renteudgifter væsentligt, bør du tjekke – og måske ændre – tallene på forskudsopgørelsen.
Vi er verdensmestre til det med skatten
I Danmark er der ca. 4,5 mio. borgere med såkaldt enkle indkomstforhold. Herved forstås lønmodtagere, pensionister og studerende. For indkomståret 2020 fik hele 80 % i denne gruppe faktisk overskydende skat. I gennemsnit næsten 5.500 kr. hver.
Mange ved godt, at de får overskydende skat, fordi de så at sige ”sparer op” til den ved helt bevidst at betale for meget i skat i løbet af året. Det kan gøres ved enten at bede arbejdsgiveren om at trække skat med en højere trækprocent, end hvad der fremgår af forskudsopgørelsen, eller ved fx at sætte fradragene på forskudsopgørelsen for lavt. Begge dele er fuldt lovlige, og interessen for at gøre det er næppe blevet mindre, efter at pengeinstitutterne har indført negative renter.
Indkomsten på forskudsopgørelsen
Når det gælder størrelsen af din personlige indkomst på forskudsopgørelsen, skal du være opmærksom på følgende:
- Tjener du i gennemsnit mindre end ca. 32.500 kr. om måneden før arbejdsmarkedsbidrag, skal du hellere sætte din indkomst lidt for lavt end lidt for højt, hvis du vil undgå restskat. Det skyldes, at dit beskæftigelsesfradrag – der beregnes automatisk – ellers bliver sat for højt. Selvom du sætter din indkomst lidt lavere end forventet, får du ikke restskat af den grund. Din trækprocent vil nemlig sikre, at der trækkes skat af din faktiske indkomst.
- Regner du med i gennemsnit at tjene mellem 32.500 kr. og 50.000 kr. om måneden før AM-bidrag, er det faktisk ligegyldigt, om du sætter din indkomst for højt eller lavt indenfor dette interval. Tjener du mere, trækkes der automatisk mere i skat, og tjener du mindre, trækkes der også automatisk mindre i skat.
- Forventer du at tjene mere end 50.000 kr. om måneden før AM-bidrag, sådan at du skal betale topskat, er det bedre at sætte indkomsten lidt for højt end lidt for lavt, hvis du vil undgå restskat. Det skyldes, at din trækprocent er lavere end din marginalskatteprocent. Hvis du tjener mere end din forskudsregistrerede indkomst, sker indeholdelsen af kildeskat derfor med et for lavt beløb.
Dine fradrag på forskudsopgørelsen
Al erfaring viser, at det snarere er for høje fradrag på forskudsopgørelsen, end for lavt forskudsregistreret lønindkomst, der fører til restskat. Står dit befordringsfradrag 20.000 kr. for højt, kan det medføre en restskat på ca. 5.000 kr., mens et rentefradrag, der er sat 25.000 kr. for højt, kan medføre en restskat på over 8.000 kr.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.