Flere og flere private kommer til at betale negative renter af deres bankindeståender, men i kroner og ører er det ikke noget, som betyder ret meget. Skatten dækker en pæn del af regningen.
Danskernes samlede indlån i landets pengeinstitutter rundede for nylig 1 billion kroner – altså tusinde milliarder kroner – og aldrig før har så mange borgere været i fare for at skulle betale negative renter af deres opsparing. Det er der givetvis en hel del bankkunder, som er fortørnede over, men i virkeligheden er det for langt de fleste nok mere princippet end den faktiske udgift, som er årsag til frustrationen.
Før skat
Næsten alle pengeinstitutter har indført negative renter, men grænsen for, hvornår der skal betales en sådan rente, varierer en del. Til gengæld er de fleste vist enige om, at satsen skal udgøre 0,6 % p.a. Det betyder, at det årligt koster 600 kr. – svarende til 50 kr. om måneden – for hver 100.000 kr., som du har stående over den grænse, som dit pengeinstitut har fastsat som grænse for, hvornår du skal betale negativ rente. Sagt med andre ord så skal der et ganske stort beløb til, før der bliver tale om en væsentlig udgift.
Efter skat
En negativ rente af et bankindestående er en renteudgift og dermed fradragsberettiget på årsopgørelsen på samme måde som renter af et boliglån.
Fradragsretten betyder, at du sparer et beløb i skat svarende til skatteværdien af de negative renter. At udregne skatteværdien er dog ikke just nogen nem opgave. Den afhænger nemlig dels af størrelsen af din samlede kapitalindkomst, herunder om denne er negativ eller positiv, og dels af din civilstand – altså om du er single eller gift – og endelig også af, hvorvidt du betaler topskat eller ej.
Kapitalindkomst er summen af dine samlede renteindtægter og renteudgifter, gevinster på visse investeringsbeviser, overskud ved udlejning af egen bolig eller sommerhus samt enkelte andre indkomstarter. For ægtefæller opgøres den samlede kapitalindkomst under et. Det har derfor ikke betydning, hvordan fx renteudgifter er fordelt mellem disse.
Under normale omstændigheder vil skatteværdien af negative renter kunne beregnes med én af følgende fire afrundede procenter:
- 26 %. Gælder i de tilfælde, hvor din samlede nettokapitalindkomst eksklusive de negative bankrenter er negativ med mere end 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller).
- 34 %. Gælder i de tilfælde, hvor den samlede nettokapitalindkomst er negativ, men med mindre end 50.000 kr. (det dobbelte for ægtefæller).
- 38 %. Gælder, hvis din samlede nettokapitalindkomst er positiv, men med mindre end 46.800 kr. (det dobbelte for ægtefæller).
- 42 %. Gælder, hvis din samlede nettokapitalindkomst er positiv og overstiger de 46.800 kr. (det dobbelte for ægtefæller), og din samlede indkomst i øvrigt er så høj, at du betaler topskat.
Konklusion
Skatten dækker altså et sted mellem 26 og 42 % af de negative renter. Langt de fleste danskere befinder sig i de to mellemste grupper. For flertallet vil skatten dermed dække omkring 36 % (+/- 2). Beregnes der negativ rente af et indestående på 100.000 kr., vil den faktiske udgift efter skat som oftest derfor udgøre et beløb på under 400 kr. om året. For en topskattebetaler med stor positiv kapitalindkomst og et indestående på 1 mio. kr., hvoraf der beregnes negativ rente, vil denne efter skat koste ca. 3.500 kr. om året.