Dem, der sælger private genstande på Facebook eller på forskellige markeder, modtager ofte betaling fra køberne via MobilePay. Det benytter skattemyndighederne sig af i deres kontrolarbejde.
Markedet for secondhand-produkter er kæmpestort. Meget sælges via Facebook, men endnu mere via forskellige fysiske markeder, hvoraf enkelte er permanente, mens andre er lejlighedsvise. Nogle betegnes som garage- eller bagagerumssalg, andre som reolmarkeder, julemarkeder, antikmarkeder, kræmmermarkeder eller som swap meets.
Meget af det, der sælges, er private genstande, og den slags skal der naturligvis hverken betales skat eller moms af. Sælgeren skal således ikke momsregistreres, selvom der sælges for mere end 50.000 kr. – som er den normale grænse for momsregistrering – hvis der utvivlsomt er tale om salg af varer, der er anskaffet og brugt i privatsfæren.
At der er tale om private genstande skal dog kunne sandsynliggøres, og kan det ikke det, kan det meget nemt medføre en opkrævning fra Skattestyrelsen. Det viser en afgørelse fra Landsskatteretten fra i sommers.
Kvinden med reolsalget
Sagen handlede om en kommunalt ansat kvinde, der siden 2016 havde haft en stand på et såkaldt reolmarked, hvorfra hun blandt andet havde solgt kongeligt porcelæn, ægte tæpper og forskellige møbler. Samlet havde hun i årene 2016 - 2018 haft indtægter ad denne vej på 317.215 kr., hvoraf en væsentlig del var betalt til hendes bankkonto via MobilePay.
Kvinden oplyste, at de solgte genstande til dels var indbo, som hun havde arvet efter hendes far samt eget indbo, herunder en del som hun havde taget med sig fra et tidligere ægteskab. Hun var imidlertid ikke i stand til at fremlægge hverken boopgørelser eller kvitteringer, men kun enkelte fotos af nogle af de solgte genstande.
Skattestyrelsen gjorde gældende, at hun reelt havde drevet selvstændig virksomhed, og at hun derfor ikke kun skulle betale moms med 63.443 kr., svarende til 20 % af omsætningen, men også indkomstskat af restbeløbet, altså af 253.798 kr.
Styrelsen begrundede dette med, at kvinden havde haft salgsreolen over en flerårig periode, at hun løbende havde sat nye varer til salg, og at indtægterne havde været betydelige. Styrelsen fandt ikke kvinden berettiget til fradrag for nogen form for udgifter til indkøb af de solgte varer, idet hun ikke havde fremlagt dokumentation for sådanne udgifter. Både skat og moms skulle derfor betales ud fra hendes bruttoindtægter.
Afgørelsen blev tiltrådt af Landsskatteret, som bemærkede, at der ikke var fremlagt regnskabsmateriale eller kvitteringer, som dokumenterede udgifter til indkøb af varer.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.