En virksomhed har nu også landsrettens ord for, at den hæfter for en stor del af et skattebeløb, som en medarbejder skulle have betalt, men som myndighederne ikke kan kræve af denne på grund af forældelse.
I slutningen af 2019 afsagde byretten i Roskilde dom i en sag, hvor Skattestyrelsen havde krævet, at en virksomhed skulle betale et beløb på hele 773.000 kr. på vegne af en medarbejder, fordi virksomheden over en niårig periode fra 2006 til 2014 havde udbetalt meget store beløb i skattefri rejsegodtgørelse til den pågældende, uden at betingelserne herfor var opfyldt, og desuden ladet ham køre privat i en af firmaets biler.
Skattekravet var udregnet som den skat, som virksomheden skulle have indeholdt, hvis godtgørelserne og værdien af firmabilen var taget med på medarbejderens lønseddel, idet en arbejdsgiver hæfter for skat, som skal indeholdes af skattepligtige løndele. Der er tale om en solidarisk hæftelse, idet medarbejderen naturligvis også hæfter for sin egen skat. Der er imidlertid intet til hinder for, at skattemyndighederne kan starte med at hente pengene hos arbejdsgiveren. I de tilfælde, hvor skattemyndighederne gør hæftelsen gældende overfor en arbejdsgiver, har denne regres overfor medarbejderen.
Virksomheden havde for så vidt accepteret at betale regningen, men mente, at den kun burde omfatte årene 2012 - 2014, fordi skattemyndighederne på grund af en fristoverskridelse havde måttet opgive at ændre medarbejderens skatteansættelse for de tidligere år. Dette ville i givet fald reducere hæftelsen til et beløb på knap 260.000 kr.
Byretten var imidlertid enig med Landsskatteretten i, at virksomheden hæftede for alle årene, fordi myndighedernes krav ikke var afledt af disses krav mod medarbejderen. Derfor var det uden betydning, at myndighederne ikke længere kunne rejse krav mod den ansatte for de første seks år. Du kan læse vores artikel om byretsdommen her.
Landsretten enig
Byrettens dom blev af virksomheden anket til Østre Landsret, der kort før jul afsagde dom i sagen. Det skete ved en stadfæstelse af byretsdommen og med henvisning til de af byretten anførte grunde, idet landsretten tilføjede, at der ikke var grundlag for at antage, at arbejdsgiveren var afskåret fra at gøre regres gældende mod medarbejderen som følge af skattemyndighedernes adfærd. Du kan læse landsrettens dom her.
Kommentar
Det er kun på grund af antallet af år og beløbets størrelse, at sagen er lidt usædvanlig. At skattemyndighederne rejser krav af denne art mod arbejdsgivere, forekommer nemlig jævnligt. Alligevel kommer det næsten altid som en stor overraskelse for disse, når det sker. Vores faste råd til virksomhederne er derfor, at de bør sikre sig, at de overholder alle regler for udbetaling af skattefrie godtgørelser og for anvendelsen af deres bilpark, fordi de ellers kan blive mødt med store skattekrav.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.