Virksomhederne er glade for deres mandskabsvogne, som dækker et åbenlyst behov og som bidrager til at mindske antallet af biler på vejnettet, men reglerne er håbløse og giver desværre ofte kæmperegninger.
En mandskabsvogn er en varebil, der er konstrueret til befordring af både mandskab og materiel, og den rummer derfor en sæderække bag forsæderne. Bilen er således velegnet til transport af et mandskab og er af den grund især populær i byggebranchen. Aktuelt findes der ifølge Motorstyrelsen over 9.000 indregistrerede mandskabsvogne i Danmark.
Der betales ikke registreringsafgift af mandskabsvogne. Derfor er de lidt billigere end almindelige kassevogne. Dog måske ikke så meget billigere som mange tror. Prisforskellen mellem fx en Mercedes Vito 114 CDI som mandskabsvogn og som almindelig kassevogn er således kun omkring 18.000 kr. (2020-priser) i mandskabsvognens favør.
Strenge regler for anvendelsen
Fordi der ikke betales registreringsafgift af mandskabsvogne, er reglerne for anvendelse af disse langt skrappere end for andre gulpladebiler. Der må således ikke køres såkaldte svinkeærinder i disse biler, ligesom de ikke må tages med hjem. Det sidste volder store problemer i praksis, bl.a. fordi Motorstyrelsen ikke er særlig klar i sin kommunikation.
Sidste år udsendte styrelsen således en vejledning, hvori det anføres, at en mandskabsvogn godt må anvendes til kørsel mellem en medarbejders bopæl og en arbejdsplads, men kun hvis der er en betydelig afstand mellem bopælen og arbejdsgiverens adresse. Og en sådan brug af en mandskabsvogn vil endda – ifølge vejledningen – normalt forudsætte, at medarbejderen på sin bopæl opbevarer et mindre lager af materiel eller materialer.
I forhold til det sidste – om et lager på medarbejderens bopæl – giver Motorstyrelsens anvendelse af ordet ”normalt” indtryk af, at det ikke er et ultimativt krav, at der findes et sådant lager, men det er det i nogle tilfælde nok nærmest. Det viser en ny afgørelse fra Landsskatteretten.
De tyske håndværkere
Sagen handlede om en sønderjysk byggevirksomhed, der havde en større entreprise i København, hvortil den anvendte tysk arbejdskraft. Til brug for de tyske medarbejdere havde virksomheden leaset en mandskabsvogn, som medarbejderne anvendte til transport mellem deres bopæl og byggepladsen.
Onsdag før påske i 2018 blev mandskabsvognen stoppet ved en trafikkontrol i Rødby Færgehavn. De to tyske håndværkere i bilen forklarede, at de var på vej hjem på påskeferie, men at de i øvrigt hver uge kørte frem og tilbage mellem deres bopæl og byggepladsen i København i bilen. Chaufføren havde ikke et lager af materialer på sin bopæl. Det fik efterfølgende Motorstyrelsen til at rejse krav om betaling af registreringsafgift med 209.432 kr., da bilen ikke kun var anvendt til erhvervsmæssig transport. Denne afgørelse blev tiltrådt af Landsskatteretten om end med dissens.
Kommentar
Landsskatteretten begrunder sin afgørelse med henvisning dels til, at arbejdspladsen i København igennem en periode havde karakter af en fast arbejdsplads og dels til, at medarbejderne ikke havde et lager på deres bopæl. Det er uklart, om udfaldet ville have været et andet, hvis der havde været tale om kørsel til mere skiftende arbejdspladser. Dette er ikke givet. Vores råd til virksomhederne er derfor, at de bør være yderst forsigtige med at lade medarbejderne køre hjem i deres mandskabsvogne.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.