Fra 1. januar 2022 bliver børne- og ungeydelser udbetalt til begge forældre med halvdelen til hver, og det bliver samtidig den enkelte ydelsesmodtagers individuelle indkomstforhold, der afgør, om ydelsen aftrappes.
For forældre med høj indkomst nedsættes børne- og ungeydelsen med 2 % af den del af topskattegrundlaget, der i 2022 overstiger et beløb på 828.100 kr. Topskattegrundlaget omfatter personlig indkomst (løn og overskud af selvstændig virksomhed) efter arbejdsmarkedsbidrag og indbetalinger til privattegnede pensionsordninger. Det er den samlede børne- og ungeydelse – og altså ikke ydelsen pr. barn – der nedsættes. Forholdsmæssigt vejer aftrapningen derfor tungest hos forældre med få børn.
For ægtepar har aftrapningsbeløbet hidtil været beregnet på grundlag af begge ægtefællers indkomst, men uden ret til overførsel af et eventuelt uudnyttet bundfradrag fra den ene til den anden. Et ægtepar med en husstandsindkomst på 1 mio. kr. har således ikke fået nedsat sin børne- og ungeydelse, hvis indkomsten har været fordelt 50/50, mens det modsatte har været tilfældet, hvis indkomsten har været fordelt 10/90.
Hidtil er mere end 95 % af alle børne- og ungeydelser blevet udbetalt til barnets mor. Kun hvis barnets far har været alene om at have forældremyndigheden over barnet, og han ikke har været samlevende med barnets mor, er udbetalingen sket til ham. Selvom udbetalingen almindeligvis er sket til moderen, er der for ægtefæller stadig sket aftrapning af ydelsen, hvis det er faderen, der har haft en indkomst over beløbsgrænsen. For papirløse er aftrapningen kun beregnet ud fra moderens indkomst.
Nye regler
Sidste år vedtog Folketinget et lovforslag om, at børne- og ungeydelsen med virkning fra 1. januar 2022 skal udbetales med halvdelen til hver forælder, når disse har fælles forældremyndighed, og at en eventuel aftrapning af ydelsen skal ske på baggrund af den enkelte ydelsesmodtagers egne indkomstforhold.
For gifte forældrepar, hvor begge parter har en personlig indkomst over beløbsgrænsen, har de nye regler ingen betydning. For de ganske mange par, hvor kun den ene parts indkomst ligger over grænsen, vil det til gengæld give en gevinst, hvis aftrapningen er større end det halve af den samlede ydelse.
For børn under 3 år udgør ydelsen i 2022 et beløb på 18.612 kr. For de 3-6-årige børn udgør ydelsen 14.724 kr., mens den for såvel de 7-14-årige børn som de 15-17-årige børn udgør 11.592 kr.
For et ægtepar med to børn på henholdsvis 2 og 5 år, hvor den ene tjener 400.000 kr. og den anden 2.000.000 kr., medfører de nye regler en gevinst på ca. 6.800 kr. i 2022. For et ægtepar med tre børn på 1, 6 og 8 år, hvor den ene ægtefælle er hjemmegående, og hvor den anden ægtefælle tjener 3.000.000 kr., vil gevinsten i 2022 udgøre et beløb på ca. 21.000 kr. Set over alle de 18 år, hvor ydelserne udbetales, kan der således blive tale om et anseeligt beløb.
For papirløse, hvor manden har en indkomst over beløbsgrænsen, har det efter de hidtidige regler været til økonomisk ulempe at lade sig vie, fordi de som papirløse har undgået en reduktion af deres børne- og ungeydelse. Nu er dette ikke længere muligt.
Et papirløst par, der netop har fået deres førstefødte, vil således qua de nye regler få udbetalt knapt 3.500 kr. mindre hvert eneste år, indtil barnet fylder 18 år, hvis manden har en personlig indkomst på 1.000.000 kr.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.