En spritny dom fra Højesteret vil med stor sandsynlighed medføre, at Skattestyrelsen vil intensivere kontrollen af virksomheder, der bruger udenlandske underleverandører, med henblik på at statuere arbejdsudleje.
Manglen på arbejdskraft betyder, at danske virksomheder i stort omfang rekrutterer medarbejdere fra udlandet. Når sådanne skal tilknyttes en dansk virksomhed, kan det ske på tre måder. Enten ved at de ansættes i den danske virksomhed. Eller ved at de lejes af en udenlandsk virksomhed – såkaldt arbejdsudleje. Endelig kan arbejdskraften tilknyttes ved, at virksomheden på permanent basis outsourcer en given arbejdsopgave til en udenlandsk virksomhed, der på entreprisevilkår sender egne medarbejdere til Danmark for at løse opgaven.
Afgrænsningen mellem arbejdsudleje og entreprisearbejde har stor skattemæssig betydning. I begge tilfælde betaler den danske virksomhed nemlig for det udførte arbejde til en udenlandsk virksomhed, men er der tale om arbejdsudleje, skal virksomheden ikke desto mindre tilbageholde såkaldt arbejdsudlejeskat med 35,6 % af vederlaget. Det skal der ikke, hvis der er tale om entreprisearbejde.
I skattemæssig forstand foreligger der kun entreprisearbejde, hvis der er tale om en specifik opgave, som effektivt er udskilt af den danske virksomhed og altså ikke (længere) er en integreret del af denne. Hvorvidt dette er tilfældet, er ikke altid nemt at afgøre. Det viser den nye dom.
Planteskolens okulationsarbejde
Sagen handlede om en stor planteskole, hvor arbejdet med okulation af roser og frugttræer og med nedklipning af samme var udliciteret til en række mindre udenlandske virksomheder fra henholdsvis England og Polen.
Virksomheden mente selv, at der var tale om entreprisearbejde. Skattestyrelsen mente imidlertid, at der var tale om arbejdsudleje, og rejste derfor krav om indbetaling af skat med et samlet beløb på knap 630.000 kr. for årene 2014 og 2015 med tillæg af renter.
Både ved Landsskatteretten og ved Vestre Landsret fik virksomheden medhold, men Højesteret var enig med Skattestyrelsen og fastslog, at der var tale om arbejdsudleje. Det skete i det væsentlige med den begrundelse, at der var tale om rutinepræget arbejde, som blev udført på stedet – altså på planteskolens roser og frugttræer og med planteskolens vegetative materiale – og som var helt sædvanligt i forhold til produktionen af roser og frugttræer.
Konsekvenser af dommen
Det er vores vurdering, at dommen primært har betydning i de tilfælde, hvor en given opgave udføres på virksomhedens egen adresse. Det vil blandt andet sige i landbruget, på planteskoler og i gartnerier samt måske i hotel- og restaurationsbranchen for så vidt angår dennes receptions- og rengøringsarbejde. Produktionsvirksomheder kan også blive ramt. Derimod vil dommen næppe få betydning i forhold til byggebranchen og dennes brug af udenlandske underentreprenører på skiftende byggepladser.
En virksomhed, som dømmes til at indbetale arbejdsudlejeskat med tilbagevirkende kraft, vil i princippet kunne kræve skatten godtgjort hos de udenlandske arbejdere. Dette lader sig dog sjældent gøre i praksis, og derfor ender skatten som en meromkostning i den danske virksomhed. En udgift, som skattemyndighederne næppe vil godkende som fradragsberettiget i skatteregnskabet, og som vil betyde, at den samlede regning for det udførte arbejde nemt kan blive mindst en halv gang dyrere end oprindelig forudsat.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.