Regeringen vil med virkning fra nytår gøre det forbudt at anvende midler i en aldersopsparing til køb af unoterede aktier. Og allerede foretagne investeringer skal afvikles inden 1. juli næste år.
Finanstilsynet har – givetvis efter anmodning fra skatteministeriet – sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, hvorefter det fra nytår gøres forbudt at anvende midler i en aldersopsparing til køb af unoterede aktier og andele i visse investeringsfonde.
Ændringen begrundes med, at placering af den slags værdipapirer i en aldersopsparing kan udnyttes til skattetænkning, hvis der er tale om investering i et selskab, hvori investoren er ansat. Ved skattetænkning forstås i denne sammenhæng angiveligt primært, at regeringen ikke ønsker, at den lavere sats for beskatning af afkastet skal gælde for unoterede aktier, herunder for aktier i arbejdsgiverselskaber.
I høringsudkastet anføres, at allerede foretagne investeringer skal afvikles inden 1. juli næste år. Med afvikling menes, at aktierne enten skal sælges, købes ud privat eller blot trækkes ud privat. Det sidste skal ifølge et udkast til et lovforslag kunne ske afgiftsfrit.
Kommentar
Tilbage i 2013 blev adgangen til skattefradrag for indbetalinger til de populære kapitalpensioner ophævet. I stedet blev der indført en ny form for pensionsopsparing – en såkaldt aldersopsparing – hvortil indbetalingerne ikke gav skattefradrag, men hvor afkastet til gengæld kun beskattes med 15,3 %. Samtidig blev der givet et attraktivt tilbud, hvorefter alle indehavere af en kapitalpension fik rabat på afgiften, hvis de omlagde deres kapitalpension til en aldersopsparing. Det valgte langt de fleste naturligvis at gøre, og derfor har rigtig mange en aldersopsparing i dag.
Oprindelig kunne der indskydes op til 27.600 kr. årligt på en aldersopsparing. Med virkning fra 2018 blev reglerne ændret, sådan at indehavere af en aldersopsparing med mere end fem år til folkepensionsalderen nu kun kan indskyde 5.300 kr. (2020-beløbsgrænse) årligt. Dem, der er tættere på folkepensionen, kan til gengæld indskyde 50.200 kr. (2020) årligt.
Et indestående på en aldersopsparing kan frit investeres i alle former for aktier. Sammenlignet med investering for frie midler er det ganske attraktivt, idet den nederste del af aktieindkomsten beskattes med 27 %, mens den øverste del beskattes med 42 %. Altså med noget mere end de 15,3 %, som gælder for aktieafkast i en aldersopsparing.
Hidtil har der også kunnet købes ikke-børsnoterede aktier – såkaldt unoterede aktier – for midler i en aldersopsparing. Der gælder dog en regel om, at der mindst skal købes aktier for 100.000 kr. i det unoterede selskab, der investeres i, ligesom der af pensionsopsparing op til 2 mio. kr., højst må anvendes 20 % til investering i unoterede aktier. Af opsparing mellem 2 og 4 mio. kr. må højst 50 % investeres i unoterede aktier, mens der af den del af en opsparing, der overstiger 4 mio. kr. må anvendes 75 % til investering i unoterede aktier. Den opsparing, som loftet beregnes af, omfatter ikke kun aldersopsparing, men også ratepensioner samt evt. fortsat eksisterende kapitalpensioner.
Tilbage i november 2017 blev der indgået en politisk aftale mellem den daværende VLAK-regering samt Dansk Folkeparti og de Radikale Venstre, hvorefter grænsen for mindsteinvesteringer skulle sættes ned til 50.000 kr., mens de øvre grænser skulle hæves markant, fx således at al opsparing over 2 mio. kr. skulle kunne investeres i unoterede aktier. Selvom udmøntningen af aftalen ikke krævede lovgivning, men blot ændring af en bekendtgørelse, så blev den aldrig gennemført – formentlig på grund af modvilje fra Skattestyrelsen – og nu svinger pendulet så den modsatte vej.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.