Ny afgørelse viser, at Bitcoin-spekulanter kan ende med en stor skatteregning, selvom de totalt set har tabt penge, fordi gevinster beskattes som personlig indkomst, mens tab kun kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag.
Mens skattelovgivningen er fyldt med regler for investeringer i aktier, investeringsbeviser og finansielle kontrakter, så findes der ingen regler for investering i Bitcoins og andre kryptovalutaer. Og på trods af de senere års store interesse for investering i den slags har der foreløbig ikke vist sig nogen interesse på Christiansborg for at lovgive herom. Formentlig fordi den slags næppe kan gøres uden et provenutab for staten, hvis reglerne for private investorer skal være nogenlunde de samme som for øvrige investeringsformer.
Den manglende lovgivning betyder, at gevinst og tab ved investering i kryptovalutaer skal behandles efter det, man kalder skattelovgivningens ”almindelige” regler. Det indebærer for det første, at der kun skal betales skat af gevinster – og kun kan opnås fradrag for tab – hvis investeringen er foretaget i spekulationsøjemed. Altså for at tjene penge. Det vil dog næsten altid blive anset for tilfældet, jf. denne tidligere artikel. For det andet kan gevinster og tab ikke opgøres efter et nettoprincip. Gevinster beskattes som personlig indkomst, mens tab kun kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag. Effekten af det sidstnævnte kan illustreres med en helt ny afgørelse fra Landsskatteretten.
Den uheldige investor
Sagen handlede om en investor, der i slutningen af 2017 ligesom så mange andre begyndte at investere i kryptovalutaer for ganske store beløb og som i løbet af kort tid nåede at handle med ikke mindre end 37 forskellige slags. I enkelte tilfælde med pæne gevinster, men i de fleste tilfælde med store eller små tab.
For årene 2017 og 2018 opgjorde Skattestyrelsen, at investoren totalt set havde tabt 216.335 kr., men nettotabet var sammensat af gevinster på 377.184 kr. og tab på 593.519 kr. Skattestyrelsen beskattede herefter investoren af gevinsterne som personlig indkomst og indrømmede ham fradrag for tabene som et ligningsmæssigt fradrag, hvilken afgørelse Landsskatteretten ikke overraskende stadfæstede.
Den højeste marginalskat for ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig personlig indkomst var i de omhandlende år omkring 52,7 %, mens den laveste var 37,7 %. Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag var i begge år ca. 27 %. Den offentliggjorte afgørelse rummer ikke oplysninger om investorens øvrige indkomstforhold. I nedenstående oversigt over den økonomiske betydning af afgørelsen er der derfor regnet med en gennemsnitlig marginalskat af gevinsterne på 45 %.
Kommentar
Man kan ikke fortænke investoren, hvis han føler det som at få gnedet salt i et sår at få lagt en skatteregning på ca. 10.000 kr. oven i sit investeringstab på over 200.000 kr.
Havde han bare kunnet modregne tabene i gevinsterne, ville han for 2017 ganske vist have fået en skatteregning på knap 58.000 kr., men til gengæld ville skatteværdien af nettotabet i 2018 have udgjort næsten 93.000 kr. I så fald ville han netto have fået et beløb på 35.000 kr. i hånden til delvis dækning af tabet.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.