For mange virksomheder med skævt regnskabsår er det tid til at overveje, hvordan kompensationsbeløb fra statens hjælpepakker skal indregnes og præsenteres i årsregnskabet.
De modtagne kompensationsbeløb betragtes i regnskabsmæssig henseende som offentlige tilskud. Det gælder, uanset efter hvilke af hjælpepakkerne kompensationen er modtaget på grundlag af.
Kompensationen skal indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter. Ud fra årsregnskabslovens grundlæggende princip sker der ikke modregning af tilskuddet i de omkostninger, som kompensationen er ydet til dækning af.
For virksomheder i regnskabsklasse B og mellemstor C, der bruger muligheden for at sammendrage poster i resultatopgørelsen og kun oplyser bruttoresultatet, indgår kompensationen i dette.
Uanset om der sker sammendragning af poster eller ej, udgør kompensationen en særlig post. Medmindre der er tale om et ikke-væsentligt beløb, kræves der derfor tillige noteoplysning om arten og størrelsen af kompensationen. Du kan læse mere om præsentationen af særlige poster i denne artikel.
Periodisering
Offentlige tilskud skal indregnes efter årsregnskabslovens almindelige periodiseringsprincip. Det betyder, at kompensationsbeløb efter hjælpepakkerne skal indregnes i takt med afholdelsen af de omkostninger, som kompensationen dækker, eller – hvis der er tale om kompensation for omsætningstab – over den periode, som kompensationen dækker.
Det er uden betydning for periodiseringen, om der er søgt om kompensation på balancetidspunktet, om ansøgningen er imødekommet, og om pengene er udbetalt. Afgørende er, om det vurderes, at betingelserne for at modtage kompensationen er opfyldt, og om virksomheden agter at søge om denne, hvis dette ikke allerede er sket. Hvis betingelserne er opfyldt, men pengene endnu ikke udbetalt, skal de optages som et tilgodehavende.
Normalt kan en virksomhed ikke indregne et offentligt tilskud i regnskabet, før virksomheden har fået endeligt tilsagn fra tilskudsgiver, men med tilskud efter hjælpepakkerne forholder det sig anderledes, fordi myndighederne ikke kan nægte at udbetale kompensationen, hvis de objektive krav til denne er opfyldt.
I forbindelse med indregning af kompensationsbeløb skal der naturligvis foretages en vurdering af kompensationsbeløbets endelige størrelse. Selvom en virksomhed har fået udbetalt et tilskud af en bestemt størrelse, er det ikke ensbetydende med, at den uden videre kan indregne tilskuddet i resultatopgørelsen. Hvis det er sandsynligt, at hele eller dele af et udbetalt kompensationsbeløb skal tilbagebetales på et senere tidspunkt, kan denne del ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal i stedet indregnes som en gældsforpligtelse. Hvis der omvendt forventes udbetaling af yderligere beløb, skal disse optages som tilgodehavender.
Vejledning på vej
Erhvervsstyrelsen er i gang med at færdiggøre en vejledning om netop den regnskabsmæssige behandling af kompensationsbeløb. Vejledningen forventes udsendt inden længe. Det ovenfor anførte bygger på en nuværende fortolkning af årsregnskabsloven. Det er uvist, om vejledningen vil give mulighed for modregning i et eller andet omfang.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.