Regnskabsmæssig behandling af alternative investeringer

I takt med udbredelsen af negative renter synes der blandt investeringsselskaber m.fl. at være en stigende interesse for investering i fx kunst, vin og veteranbiler. Det kan give regnskabsmæssige udfordringer. 

Af en nylig artikel i Økonomisk Ugebrev fremgik, at danske velhavere har svært ved at forlige sig med tanken om at skulle betale for at have penge stående i banken. De overvejer derfor, hvordan de kan placere deres formue uden at skulle betale negative renter. 

Overvejelserne gælder ikke kun private bankindeståender, men også midler i fx holding- og investeringsselskaber, hvor vi sporer en stigende interesse for investering i mere atypiske materielle aktiver i form af fx kunst, vin, guldbarrer og veteranbiler.

 

Placering i balancen

De alternative investeringsobjekter vil som udgangspunkt skulle klassificeres som materielle anlægsaktiver i balancen, da de vil være købt til vedvarende eje. Det gælder efter vores vurdering også guldbarrer, som altså ikke skal medtages som et finansielt anlægsaktiv. Det er tilladt at lave en særskilt linje under materielle anlægsaktiver med en benævnelse, der beskriver arten af investeringsobjektet.

Kun hvis virksomheden har det som sin væsentligste aktivitet løbende at købe og sælge sådanne aktiver, kan de optages som varelager.

 

Værdiansættelse

Indregningen af de alternative investeringsobjekter skal som udgangspunkt ske til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger. I nogle tilfælde vil der kunne argumenteres for, at aktiverne ikke forringes ved brug eller over tid. I så fald skal der ikke foretages afskrivninger, da aktiverne ikke har en begrænset brugstid. Det gælder især for kunst, men også for guldbarrer.

Som alternativ til indregning til kostpris kan materielle anlægsaktiver også indregnes til dagsværdi med løbende værdiregulering over egenkapitalen – og med afskrivninger, hvis der gælder en begrænset brugstid for aktivet. Anvendelse af dagsværdi forudsætter dog, at der kan findes en pålidelig sådan værdi.

 

Særligt om investering i veteranbiler 

Eksklusive veteranbiler står manges hjerter nær, og investering i den slags overvejes nok lige så ofte som investering i fx kunst. I modsætning til kunst har biler dog normalt en begrænset brugstid, hvorfor der som udgangspunkt skal ske sædvanlig afskrivning under hensyntagen til bilens antagelige restlevetid og scrapværdi.

I helt særlige tilfælde vil der måske kunne argumenteres for en ubegrænset brugstid og dermed ingen afskrivning, hvis bilen slet ikke bruges. Det afhænger dog af en konkret vurdering af den pågældende bil og virksomhedens håndtering af denne, herunder om bilen anvendes til udstilling – og i givet fald på hvilken måde – eller om den blot henstår fx på et lager uden at være indregistreret. 

 

Skat

Selvom der ofte er særlige regnskabsmæssige aspekter forbundet med alternative investeringer, så er det ikke desto mindre de skattemæssige konsekvenser, der i højere grad bør være i fokus, før den slags investeringer foretages. Det gælder især ved investering i kunst og i veteranbiler, som i visse tilfælde kan føre til enten rådigheds- eller udlodningsbeskatning hos en hovedaktionær.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.