Det er hverken nemt eller hurtigt at få tilladelse til beskatning efter den særlige forskerordning, og virksomhederne gør klogt i at være omhyggelige med udformningen af deres ansættelseskontrakter.
Udenlandske specialister og sportsfolk, der i en periode arbejder i Danmark, har mulighed for at blive omfattet af den såkaldte forskerordning. Den indebærer, at de kun skal betale en skat på 27 % + arbejdsmarkedsbidrag, det vil sige en samlet skat på 32,84 % af deres pengeløn og af personalegoder i form af fri bil, bolig og telefon mv.
Beskatning efter forskerordningen forudsætter en gennemsnitlig månedsløn på 68.100 kr. (2020-niveau) og indrømmes højst for en periode på 84 måneder (syv år). Du kan læse mere om reglerne i denne artikel fra vores Viden-om-serie.
Rent praktisk
Beskatning efter forskerordningen forudsætter, at arbejdsgiveren og den ansatte i fællesskab udfylder og indsender en særlig blanket til Skattestyrelsen. Blanketten er udtryk for en ansøgning om tilladelse til at anvende reglerne. Behandling af ansøgningen forudsætter, at medarbejderen har et skattepersonnummer. Et sådant kan tidligst oprettes tre uger før ansættelsesforholdet begynder.
Det tager typisk 12 - 18 måneder, før Skattestyrelsens afgørelse foreligger. Imødekommes ansøgningen, modtager arbejdsgiveren en bekræftelse på, at medarbejderen er registreret på ordningen. Finder styrelsen ikke at kunne imødekomme ansøgningen – hvilket sker jævnligt – sender den et afslag, der kan påklages til Landsskatteretten.
I den periode, hvor Skattestyrelsen behandler en ansøgning, vil arbejdsgiveren kunne trække skat af lønnen som om, at ansøgningen vil blive imødekommet. Det vil sige 8 % arbejdsmarkedsbidrag af bruttolønnen og 27 % af den resterende del. Modtages der afslag på ansøgningen, vil merskatten som udgangspunkt blive opkrævet hos medarbejderen, men arbejdsgiveren hæfter solidarisk for ikke indeholdt A-skat.
Særlige udfordringer
Selvom reglerne om forskerbeskatning i princippet er ganske enkle, så opstår der ganske ofte tvivl om forståelsen af disse. Det gælder både på arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Blandt de forhold man ikke altid er opmærksom på kan nævnes:
- Det er vigtigt, at kontrakten har karakter af en sædvanlig ansættelsesaftale. Den skal altså indgås med medarbejderen personligt og indeholde oplysninger om løn og feriepenge mv., arbejdstid, ansættelsesperiodens længde samt også gerne oplysninger om medarbejderens nærmeste overordnede. Hvis medarbejderen i kontrakten omtales som konsulent og dennes vederlag som et honorar, kan det medføre, at Skattestyrelsen gør gældende, at forskerskattereglerne ikke kan anvendes, fordi der i skattemæssig henseende i så fald måske ikke er tale om et ansættelsesforhold, men om en konsulentaftale.
- I mange kontrakter er lønnen aftalt til at ligge præcis på grænsen for forskerbeskatning – altså p.t. på 68.100 kr. Det er også helt i orden, blot skal man huske, at der inden årets udgang skal laves et tillæg til kontrakten om, at lønnen fra nytår skal hæves til den nye grænse, der for 2021 lyder på 69.600 kr.
- Det er vigtigt at være opmærksom på, at bonusser ikke altid er omfattet af forskerbeskatningen. Det gælder dels bonusser, der udbetales efter tilflytning her til landet, men som ikke er optjent her, samt bonusser, der først erhverves ret til og som først udbetales efter fraflytning her fra landet, men som er optjent under opholdet her.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.