Der er meget snævre grænser for, hvad overskudslikviditet i virksomhedsordningen må investeres i. Obligationer, investeringsbeviser og udlejningsejendomme er groft sagt de eneste muligheder.
Virksomhedsordningen giver selvstændige nogenlunde samme skattemæssige fordele, som tilkommer de virksomhedsejere, der driver virksomhed gennem fx et anparts- eller et aktieselskab. Virksomhedsoverskud, der ikke hæves af ejeren, beskattes således ligesom selskabsindkomst med 22 %. Når overskuddet trækkes ud til privatforbrug, beskattes det som personlig indkomst med op til ca. 56 %, og ejeren godskrives den betalte virksomhedsskat som en foreløbig skat.
Muligheden for opsparing i virksomhedsordningen er flittigt brugt, og den samlede saldo for opsparet overskud udgør derfor et betydeligt milliardbeløb. Opsparingen er især stor hos ældre selvstændige, herunder hos dem, som har solgt ud af deres virksomhedsaktiver.
Investeringsmuligheder
Ligestillingen af personligt drevne virksomheder med selskabsdrevne er dog ikke total. Mens der langt hen ad vejen ikke er begrænsninger i forhold til, hvad selskaber må investere deres frie midler i, uden at det i skattemæssig henseende anses for udbytteudlodning, så er selvstændige, der bruger virksomhedsordningen, underlagt ganske strikse regler. Hvis de investerer deres overskudslikviditet i andet end aktiver, der har tilknytning til deres virksomhed samt i bankindeståender mv., anses det for en privat hævning, som kan føre til beskatning af opsparet overskud.
I takt med de senere års rentefald og udbredelsen af negative renter på indeståender i pengeinstitutter er selvstændiges interesse for alternative investeringer af midler i virksomhedsordningen vokset markant, men skattemyndighederne vender stort set tommelfingeren ned overfor alt. Listen over blåstemplede henholdsvis sortstemplede investeringsmuligheder ser i øjeblikket således ud:
Blåstemplede
Positivlisten omfatter følgende aktiver:
- Indeståender i pengeinstitutter.
- Obligationer (rentebærende).
- Investeringsbeviser, der beskattes efter lagerprincippet (akkumulerende).
- Gælds- og pantebreve, der er modtaget som betaling ved salg af virksomhed eller fast ejendom, medmindre salget er sket til en nærtstående og gældsbrevsfinansieringen ligger ud over det sædvanlige.
- Udlejningsejendomme.
Sortstemplede
Negativlisten omfatter følgende aktiver:
- Aktier.
- Investeringsbeviser, der beskattes efter realisationsprincippet (udloddende).
- Udlån til nærtstående, herunder til egne selskaber, samt til ægtefælle eller børn mv., medmindre mellemværendet er opstået ved almindelig samhandel.
- Gælds- og pantebreve – herunder også pengeudlån til ikke-nærtstående - der er købt (foretaget) i investeringsøjemed og som ikke har noget at gøre med den virksomhed, der drives i virksomhedsordningen.
- Alternative investeringer, herunder i vin, jf. denne afgørelse fra sidste år.
I en nylig afgørelse har Skatterådet fastslået, at end ikke et udlån af frie midler til et særligt partnerselskab, som var en del af ejerens virksomhedsordning, kunne foretages, uden at det ville blive anset for en privat hævning.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.