Det er relativt enkelt for selskaber at foretage ekstraordinære udbytteudlodninger. Til gengæld er det temmelig omstændeligt at korrigere, hvis formalia ikke overholdes. Fejl kan ikke rettes med tilbagevirkende kraft.
Der kan ikke udloddes udbytte i et selskabs første regnskabsår, men bortset herfra er selskaber sådan set frit stillet med hensyn til, hvornår på året de vil udlodde udbytte. For udbytte, der ikke udloddes på den ordinære generalforsamling – såkaldt ekstraordinært udbytte – gælder der dog visse særlige krav til formalia. De er vigtige at være opmærksomme på, fordi det ellers vil få en række uheldige konsekvenser.
De to vigtigste krav
Det er en hovedbetingelse, at det udloddede udbytte ikke må overstige selskabets frie reserver på udlodningstidspunktet. Selvom dette krav overholdes, kan der stadig kun udloddes udbytte, hvis ledelsen vurderer, at størrelsen af det planlagte udbytte er forsvarligt under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling.
For selskaber, der udlodder ekstraordinært udbytte senere end seks måneder efter balancedagen, er det dernæst et krav, at der forud for udlodningen udarbejdes en mellembalance. Det krav overses desværre af og til. Mellembalancen skal godtgøre, at der er grundlag for udlodningen.
Hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal dets revisor foretage review af mellembalancen. Har selskabet frivilligt valgt revision eller udvidet gennemgang af årsregnskabet, er der ikke krav om, at revisoren gennemgår mellembalancen.
Du kan læse mere om reglerne for udlodning af ekstraordinært udbytte i denne artikel.
Konsekvenser ved fejl
Hvis formalia ikke er overholdt ved en udbytteudlodning, skal det udloddede beløb tilbagebetales til selskabet med tillæg af lovpligtige renter. Det er ikke muligt at bringe formalia på plads med tilbagevirkende kraft.
Tilbagebetalingen skal ske indenfor en rimelig tid efter, at formaliafejlen er konstateret og skal omfatte hele det udloddede beløb. Altså også den del der måtte være indbetalt som udbytteskat til Skattestyrelsen. Styrelsen kan i denne forbindelse anmodes om tilbagebetaling af skatten, så der fra aktionærsiden alene skal indbetales et beløb svarende til nettoudlodningen med tillæg af renter beregnet af bruttobeløbet. Renterne beregnes med de satser, der gælder for ulovlige aktionærlån.
Som alternativ til tilbagebetalingen kan det også vælges at udlodde fordringen – altså kravet på tilbagebetalingen – til ejerne. Det kræver en ny ekstraordinær generalforsamling. Denne gang med iagttagelse af alle de formelle regler.
Uanset om der vælges tilbagebetaling eller udlodning, er det vigtigt, at reparationen sker ganske hurtigt, da selskabets krav i modsat fald bliver omfattet af reglerne om ulovlige aktionærlån, hvilket kan få markante skattemæssige konsekvenser for aktionærerne.
Konsekvenser for årsregnskabet
Hvis formaliafejlen opdages, inden der aflægges årsregnskab for udlodningsåret, skal udlodningen ikke behandles i regnskabet som en udbytteudlodning, men i stedet skal kravet mod aktionæren optages som et tilgodehavende hos ejer/ledelse, hvis dette ikke var indfriet eller udlignet på balancetidspunktet. Hvis en eller flere af aktionærerne indgår i ledelsen af selskabet, skal der tillige medtages en note om tilgodehavendet.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.