En husejer må naturligvis gerne hjælpe en økonomisk trængt lejer, men det skal helst kun være med fremtidig virkning. Eftergivelse af allerede forfalden husleje kan nemlig føre til en skatteregning.
Butiksdøden hærger overalt i verden på grund af den stigende internethandel, og Corona-krisen har ikke just gjort det bedre. Overalt i Danmark stiger antallet af tomme butikker selv i de bedste handelsgader.
I gamle dage kunne det være en guldrandet forretning at eje en butiksejendom. Det er det ikke længere. Nu om dage kommer de nye lejere ikke uden videre af sig selv, og genudlejning sker ofte til en lavere kvm-pris end til en tidligere lejer. Kort sagt, så er ejendomsudlejerne kommet i en situation, hvor de oftere og oftere må hjælpe deres lejere økonomisk, og det kan give skattemæssige udfordringer. Det viser en ny afgørelse fra Landsskatteretten.
Den lille optikerforretning
Sagen handlede om en ældre mand, der ejede en lille ejendom med to butikker. En optikerforretning og et bageriudsalg. Udlejningen til den førstnævnte, der havde et butiksareal på 120 kvm og et kælderrum af samme størrelse, skete til en månedlig husleje på 15.000 kr. plus moms.
Brilleforretningen gik fint i en årrække, men finanskrisen og et efterfølgende vejarbejde i gaden gjorde det pludselig svært for optikeren at betale huslejen. Ejendommens ejer kunne på den baggrund have valgt at sætte lejeren ud, men da dette kunne få negativ betydning for det andet lejemål, valgte han i stedet at indgå en aftale med optikeren om, at dennes husleje fremadrettet skulle afhænge af omsætningen i brilleforretningen. Det betød, at huslejen for 2012 endte på 0 kr.
Udlejerens aftale med optikeren var i første omgang mundtlig, men der blev efterfølgende udfærdiget to erklæringer. I den første, der var dateret 27. marts 2012, stod der, at optikeren ikke skulle betale husleje for første halvår af 2012. I den anden, der var dateret den 10. oktober 2012, stod der, at optikeren heller ikke skulle betale husleje for andet halvår af 2012.
På det tidspunkt, hvor den første erklæring blev udstedt, var huslejen for januar, februar og marts måned allerede forfalden til betaling. Og på det tidspunkt, hvor den anden erklæring blev udstedt, var huslejen for juli, august, september og oktober måned allerede forfalden. Skattemyndighederne gjorde på den baggrund gældende, at ejendommens ejer skulle betale skat af syv måneders husleje, i alt 105.000 kr., da man skattemæssigt ikke kan udgå beskatning af en indkomst, hvis der først gives afkald på indkomsten efter det tidspunkt, hvor der er erhvervet ret til denne. Også momsen af huslejen skulle betales, mente de.
Landsskatteretten var imidlertid den ældre udlejer venligt stemt og fastslog, at han hverken skulle betale skat eller moms af den ikke opkrævede husleje. Det skete med den begrundelse, at de udstedte erklæringer blot måtte anses for en bekræftelse på en aftale, der reelt var indgået inden årets begyndelse. Altså i slutningen af 2011.
Kommentar
Afgørelsen er et godt eksempel på vigtigheden af at kunne dokumentere indgåede aftaler, og at aftaler om reduceret husleje i øvrigt altid bør være et fremadrettet tiltag. Eftergivelse af forfalden husleje kan nemlig føre til en skatteregning. Endelig skal udlejere være opmærksomme på, at henstand med husleje ikke udskyder beskatningen af denne.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.