Et meget stort antal eksportvirksomheder har tilsyneladende svært ved at finde ud af, hvilke indberetninger de skal foretage omkring deres varesalg til kunder i andre EU-lande. Nu har Skattestyrelsen sendt brev til dem.
Når danske virksomheder sælger varer eller ydelser til virksomheder i andre EU-lande (B2B-salg), skal salget som altovervejende hovedregel ske uden moms, fordi salget er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt. Det betyder, at det er køber, der skal afregne momsen.
For at fakturaen kan udstedes uden moms, skal sælger blandt andet sikre sig, at købers momsnummer er korrekt, ligesom sælger ikke bare skal indberette salget i rubrik B på den almindelige momsangivelse, men også til den særlige EU-salgsliste – altså to steder.
At indberetning til EU-salgslisten er en egentlig pligt, blev præciseret i en lov vedtaget i november måned sidste år. Dette er tilsyneladende gået hen over hovedet på mange virksomheder. Skattestyrelsen har nemlig netop udsendt breve til omkring 10.000 virksomheder og gjort dem opmærksom på pligten. Samtidig har de bedt dem indberette deres EU-salg til EU-salgslisten med tilbagevirkende kraft til den 1. januar i år og at gøre dette senest den 25. november 2020.
EU-salgslisten
Listen er et kontrolsystem, som skattemyndighederne i de respektive EU-lande bruger til sikring af en korrekt momsmæssig behandling af de varer og ydelser, der handles indenfor EU. Indberetningen er et supplement til virksomhedernes pligt til at verificere gyldigheden af deres EU-kunders momsnummer. En verificering, der skal ske løbende og mindst kvartalsvist.
Her i Danmark skal indberetningen typisk ske den 25. i den følgende måned, og indberetningen skal som udgangspunkt stemme med det beløb, som indberettes i rubrik B på momsangivelsen. Der findes dog tre typer af salg, som skal indberettes i rubrik B, men ikke til EU-salgslisten. Det gælder såkaldt fjernsalg til private, salg af nye transportmidler til ikke-momsregistrerede kunder samt visse salg af maskiner og anlæg til en momsregistreret kunde i et andet EU-land, når sælger forestår montagen heraf.
Rent praktisk sikres indberetningen til EU-salgslisten nemmest ved i virksomhedens regnskabssystem at oprette det nødvendige antal konti og ved at bruge momskoder, som kan bruges til at samle data sammen til brug for indberetningen til Skattestyrelsen.
Konsekvenser ved manglende indberetning
En manglende indberetning til EU-salgslisten er efter lovændringen sidste år nu udtryk for, at salget ikke opfylder betingelserne for at være sket uden moms, og kan meget nemt medføre et kontrolbesøg fra skattemyndighederne. Og kan det i denne forbindelse ikke godtgøres, at køber har et gyldigt momsnummer på salgstidspunktet, kan myndighederne kræve, at virksomheden afregner moms af salget med 25 % af fakturabeløbet. Det vil herefter være overladt til virksomheden at få refunderet momsen hos køberen.
Risikoen for ikke at kunne verificere købers momsnummer stiger selvsagt med tiden. Dels fordi kunden kan have skiftet momsnummer eller være blevet solgt, ophørt eller gået konkurs. Hertil kommer, at arbejdsindsatsen ved at skulle verificere en tidligere kundes momsnummer alt andet lige vil være meget større end i forhold til en aktuel kunde. Der er derfor mange gode grunde til at sikre sig en korrekt indberetning til EU-salgslisten. Kontakt os gerne, hvis I har brug for assistance til opgaven. Vi har momseksperter i alle landets regioner.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.