Gældsforpligtelser skal opdeles i kortfristet og langfristet gæld. Opdelingen har til formål at lette regnskabslæserens bedømmelse af virksomhedens økonomiske stilling.
Som udgangspunkt er opdelingen ikke så vanskelig. Kortfristet gæld defineres nemlig som forpligtelser, der forfalder til betaling inden for 12 måneder efter regnskabsårets udløb. Gæld, der skal betales på et senere tidspunkt, er dermed automatisk langfristet gæld. Den del af et langfristet lån, der forfalder inden for 12 måneder, skal dog optages som kortfristet gæld. De fleste langfristede lån vil derfor indeholde en kortfristet del.
Visse typer af gæld – fx varekreditorer, koncernmellemværender og anden gæld – synes ofte nærmest pr. automatik at blive opfattet som kortfristet gæld. Det er de også i de fleste tilfælde, men i princippet skal der foretages en konkret vurdering af hver enkelt gældspost.
En kassekredit, som almindeligvis jo løber over mange år, vil sjældent opfylde kriterierne for at være en langfristet gæld, fordi pengeinstituttet næsten altid kan forlange kreditten indfriet med kort varsel.
Førtidig betaling af langfristet gæld
Især som følge af fænomenet med negative renter af bankindeståender er der for tiden en del virksomheder, som betaler langfristet gæld før tid. En sådan førtidig betaling ændrer ikke den regnskabsmæssige klassifikation af gældsposten som langfristet gæld, da det er forfaldstidspunktet, som er afgørende.
Som eksempel kan nævnes et selskab med regnskabsafslutning pr. 30. september 2019, som på statusdagen havde to skatteforpligtelser. Dels en eventuel restskat for regnskabsåret 2017/18, der forfaldt til betaling i november 2019. Og dels restskatten for regnskabsåret 2018/19, der først forfalder til betaling i november 2020. Mens den førstnævnte skat skal optages som kortfristet gæld, skal den sidstnævnte optages som langfristet pr. 30. september 2019. Det gælder også, selvom den rent faktisk blev betalt i november 2019 sammen med restskatten for 2017/18.
Indefrysningsforpligtelsen for feriepenge
Som en aktuel problemstilling omkring klassifikation af gældsposter kan vi nævne den særlige indefrysningsforpligtelse for feriepenge. Se mere herom i denne artikel.
Hvis virksomheden vælger at beholde pengene i eget regi, skal forpligtelsen præsenteres som anden gæld, men under langfristet gæld. I takt med at feriefonden giver besked om indbetaling af feriepenge for medarbejdere, der går på pension, vil de beløb, der skal indbetales til fonden, skulle præsenteres som kortfristet gæld.
Selvom virksomheden ikke ønsker at beholde pengene, vil den del af forpligtelsen, som kan henføres til perioden 1. september - 31. december 2019 skulle optages som langfristet gæld i et kalenderårsregnskab for 2019. Det skyldes, at forpligtelsen først forfalder til betaling i 2021. I regnskabet for kalenderåret 2020 vil hele forpligtelsen skulle præsenteres som kortfristet gæld.
Oplysning om gæld, der forfalder til betaling efter med end fem år
Udover opdelingen i lang- og kortfristet gæld skal der i årsregnskabet oplyses om den del af virksomhedens samlede gæld, der forfalder til betaling mere end fem år efter balancetidspunktet. Klasse C-virksomheder skal specificere dette for hver enkel gældspost.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.