Også anlægsaktiver, der ikke indregnes til dagsværdi, skal nedskrives til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Det kræver opmærksomhed på indikationer for værdiforringelse.
Bortset fra ejendomme er der ikke den store tradition for at indregne materielle anlægsaktiver i årsregnskabet til andet end kostprisen med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Først og fremmest fordi det for de fleste andre aktiver er ganske vanskeligt at finde frem til dagsværdien, ligesom denne – hvis den anvendes - løbende skal revurderes. Kravet om at foretage nedskrivningstests er derfor relevant for alle aktiver og gælder i øvrigt for alle virksomheder i alle regnskabsklasser.
Indikationer på værdiforringelse
Der kan ikke laves en udtømmende liste over sådanne indikationer, men som eksempler kan nævnes:
- Der er sket en markant udvikling (teknologisk, markedsmæssigt, økonomisk mv.) af aktivet (typen), som ikke er gunstig for virksomheden.
- Aktivets almindelige markedspris er faldet væsentligt.
- Aktivet anvendes ikke længere i virksomheden.
- Aktivet anvendes på anden vis end oprindelig tænkt, eller dette kan blive tilfældet fremover.
- Aktivets ydeevne er lavere end oprindelig forventet.
- Aktivet er beskadiget eller ukurant.
Opgørelse af genindvindingsværdien
Er der indikationer på værdiforringelse, skal der foretages en nedskrivningstest ved at definere henholdsvis kapitalværdien og salgsværdien med fradrag af forventede salgsomkostninger for det pågældende aktiv. Hvis genindvindingsværdien – som er den højeste af de 2 opgjorte værdier – er lavere end den regnskabsmæssige værdi, skal der ske nedskrivning.
Salgsværdien er den værdi, hvortil aktivet aktuelt handles til på et aktivt marked, eller den værdi hvortil det kan fastsættes ud fra andre oplysninger, herunder eventuelt en vurdering fra en ekstern part. Salgsværdien reduceres med de omkostninger, som vil være forbundet med et salg af aktivet, herunder udgifter til istandsættelse af dette.
Kapitalværdien beregnes som nutidsværdien af de forventede fremtidige pengestrømme – normalt for en budgetperiode på maksimalt 5 år – for det pågældende aktiv i den stand, hvori det befinder sig. Ved tilbagediskonteringen anvendes en rente, som afspejler den forretningsmæssige forrentningsprocent inklusive risikotillæg for aktivet.
Indregning af nedskrivninger
En eventuel nedskrivning skal indregnes direkte i resultatopgørelsen, medmindre der er tale om tilbageførsel af tidligere opskrivninger, der er indregnet direkte på egenkapitalen. I så fald foretages også nedskrivningen (tilbageførslen) over egenkapitalen.
I tilfælde af nedskrivning skal aktivets fremtidige afskrivningsgrundlag ligeledes reduceres. Det reducerede afskrivningsgrundlag fordeles herefter systematisk over aktivets resterende brugstid.
Nedskrivningen skal noteoplyses som en særlig post i årsrapporten.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.