Virksomheder i alle regnskabsklasser skal indregne og måle deres varebeholdninger til kostpris. Dog skal der ske nedskrivning til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere end kostprisen.
Kostprisen for indkøbte varer skal omfatte alle de omkostninger, der knytter sig til anskaffelsen, herunder udgifter til told og fragt. Kostprisen skal reduceres med rabatter og bonusser, der modtages fra leverandøren. Sådanne beløb må ikke indregnes som indtægter. Modsat forholder det sig med prisreduktioner som fx markedsføringstilskud.
Egenfremstillede varer
For sådanne varer omfatter kostprisen de direkte omkostninger til fx løn og materialer. Herudover skal virksomheder i regnskabsklasse C og D medregne indirekte produktionsomkostninger (IPO) til kostprisen, mens det for virksomheder i regnskabsklasse B er frivilligt.
IPO omfatter omkostninger, der er foranlediget af produktionen og som er afholdt i fremstillingsperioden. De mest almindelige omkostninger er løn og øvrige medarbejderudgifter samt omkostninger vedrørende selve produktionsanlægget. Det vil sige afskrivninger på maskiner, bygninger og produktionsudstyr samt udgifter til reparation og vedligeholdelse af samme.
Mere om kostprisen
I mange tilfælde er det svært at afgøre, hvilke af de i årets løb indkøbte varer, der ligger på lager på balancetidspunktet. I så fald kan virksomheden bruge FIFO-metoden. Altså forudsætte, at de først købte varer også er de først solgte, og at lageret derfor består af de sidst ankomne varer. Det er også muligt at bruge en gennemsnitsmetode.
Der findes dog også andre metoder. Virksomheder, der producerer et stort antal standardiserede varer bruger således ofte standardkostmetoden, mens virksomheder, der sælger et stort antal varer med høj omsætning og en jævn bruttoavance, ofte beregner kostprisen ud fra salgsprisen fratrukket bruttoavanceprocenten. Altså salgsprismetoden. Disse virksomheder skal dog kunne dokumentere, at anvendelsen af disse andre metoder ikke fører til et væsentligt andet resultat end FIFO- eller gennemsnitsmetoden.
Nettorealisationsværdien
Som nævnt er det ikke muligt at bruge kostprisen, hvis nettorealisationsværdien er lavere. Hvorvidt dette er tilfældet beror på et skøn, som virksomhedens ledelse som minimum skal udøve i forbindelse med regnskabsafslutningen.
Nettorealisationsværdien er identisk med salgsprisen for varen med fradrag af eventuelle rabatter samt færdiggørelses- og salgsomkostninger. Ved salgsprisen forstås i denne forbindelse den forventede nominelle salgspris. Der skal ikke ske tilbagediskontering af de fremtidige nettoindbetalinger.
Oplysningskrav
Årsregnskabslovens skemakrav betyder, at varebeholdninger skal opdeles i henholdsvis råvarer og hjælpematerialer, varer under fremstilling, fremstillede varer og handelsvarer samt i forudbetalinger for varer. Altså i 4 underposter. Modtagne forudbetalinger fra kunder må ikke modregnes i varebeholdninger.
Der skal i en note gives oplysning om årets nedskrivninger og tilbageførsler af sådanne, ligesom klasse C- og D-virksomheder skal oplyse om en eventuel forskel mellem kostpris og genanskaffelsesværdi for hver af de 4 underposter.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.